Indledning  m  Portugal   m Spanien  mHolland mFrankrig m England  m USA  m Konklusion

Lissabon ved indsejlingen til Tagus floden.
Billedkilde: Civitates Orbis Terrarum by George Brawn and Franz Hagenberg 1572.
Archivo Iconografico, S.A./Corbis. (McCusker 2006:2:464).

Portugals handelsimperium

Indledning
I 1498 opdager Portugal søvejen til Indien og bliver dermed i stand til at importere krydderier og andre varer til Europa billigere end Venedig, der var det tidligere førende handelsimperium. I begyndelsen af 1500-tallet erobrer Portugal kontrollen med det Indiske Ocean og begynder at tjene mere på tribut lagt på den asiatiske handel, end avancen på import til Indien. (Chaudhuri 1985:66).
Portugal vælger Antwerben som det største afsætningscenter i Nordeuropa og Goa som center i Indien.

Initiativ og teknologisk innovation
Henrik Søfareren, stormester i Kristus-ordenen indleder omkring 1443 navigationsforskning for at kortlægge vind- og strømforhold m.m. i Atlanterhavet. I 1499 fører Portugals innovative initiativer frem til opdagelsen af søvejen til Indien syd om Afrika.
Kristus-ordenen var arvtageren af tempelriddernes afdeling i Portugal og Henrik Søfarerens initiativ kan måske ses, som de tidligere tempelridderes forsøg på at generobre den kontrol, de havde med handelen med Asien indtil den franske konge arresterede ordenens ledere i 1307.

Portugals vej til handelsimperium - Oprindelig akkumulation
Portugal ekspanderer i begyndelsen af 1400-tallet med erobring af ressourcer i Afrika, især guld, elfenben og slaver. En del af ressourcerne anvendes til at finansiere bestræbelserne på at opdage søvejen til Indien og dermed kunne tage kampen op mod Venedigs monopol på krydderihandelen.
I 1415 erobrer Johan I Ceuta på Marokkos nordkyst, for at få kontrol med handelen, men guld-karavanerne ændrer blot deres slut bestemmelsessted. I 1418 opdages Madeira, der bliver en vigtig base og sukkerkoloni.

Teknologi og navigation
I 1430 udvikles skibstypen karavellen, der er det første skib som er i stand til at foretage oceangående sejladser og dermed gør opdagelsesrejserne teknisk mulige. Karavellen kombinerer råsejl, der giver høj hastighed i medvind og latinersejl som gør det muligt at sejle tæt op mod vinden. (Cipolla, Carlo 1985).
Karavellen er en logistisk revolution hvis koncept varer til dampskibet udvikles i 1800-tallet.

I 1471 krydser kaptajn Esterao Gomes ækvator og mister dermed muligheden for at navigere efter nordstjernen. For at løse problemet med at udvikle en ny metode til at bestemme hvilken breddegrad man befinder sig på, nedsætter Kong John II en kommission. Kommissionen finder ud af at man ligeså godt kan navigere efter solens middagshøjde.
Med støtte fra lejesoldater (condottieri) fra Genova oprettes kolonier på Madeira, Azorerne og på Afrikas vestkyst. (Boxer).

Tyrkiets opkomst: Ekspansion og ivalisering
I 1453 erobrer tyrkerne Konstantinopel/Byzans og får dermed kontrol med den østlige del af Middelhavet og dermed også indsejlingen til Sortehavet via Bosporusstrædet. Tyrkiets opkomst svækker Venedig og Genovas stærke handelspositioner i import af peber og krydderier til Europa svækkes og styrker de italienske handelshuses interesse i at finde en alternativ handelsrute til Indien.
Columbus fra Genova mener at en vestlig rute over Atlanterhavet er det bedste bud på en ny handelsrute til indien. Columbus prøver først at overbevise Portugal om sin plan, men afvises.

Portugal og Spanien deler verden
I 1455 får Portugal pavens godkendelse af rettighederne til territorier i Afrika og sikrer sig dermed kontrol med søvejen til Indien syd om Afrika..
The Bull Romanus Pontifex, January 8, 1455.

I 1476 angriber Portugal Kastilien (Spanien) men lider nederlag.
I Alcacovas-Toledo-traktaten (1479) opgiver Portugal krav på Canarieøerne. I 1481 har Afrikansk guld fordoblet kong John II`s indkomst, men omkring år 1500 stopper guld-boomet og falder fra 50% af kongens indkomst til 15%.

I 1487 runder Bartolomeu Diaz Afrikas sydspids, som han kalder for Stormenes Forbjerg og sejler et stykke op langs Afrikas østkyst. Senere ændres navnet til Kap det Gode Håb, fordi man nu har formodning om at man nu har fundet søvejen til Indien. Dette bekræftes af spionen Covilha, der forklædt som arabisk handelsmand rejste til det arabiske handelsimperiums sydligste handelsby Sofala på Afrikas østkyst ved Zambezi-flodens udløb, 2000 km nord for fra Kap det Gode Håb.

I 1494 indgår Portugal og Spanien Tordesillas-kontrakten hvor de deler verden op i interessesfærer i en nord-syd linje som trækkes 300 sømil øst for Azorerne. Den portugisisk-spanske opdeling af verden mindsker gnidninger og skaber en interesse i at forsvare monopolet mod de fremvoksende handelsmagter Holland, Frankrig og England.

I 1497 tvinger Portugal jøderne til at vælge mellem at konvertere til katolicismen eller gå i eksil. Mange jødiske handelshuse vælger at rejse til andre steder i Europa, bl.a. Holland hvis handel med krydderier, sukker og ædelstene styrkes.

Vasco da Gama finder søvejen til Indien
I 1497-1499 opdages søvejen til Indien af Vasco da Gama. Han sejler fra Lissabon den 8.juli 1497 med en flåde på fire skibe og 170 mand. I 1498 når han frem til Mocambique hvor han møder arabiske handelsfolk og herfra tager det en måned at sejle til Calicut i Indien, som han når den 21.maj. Arabiske handelsfolk prøver forgæves at forhindre portugiserne i at købe krydderier. Calicut`s hersker (zamorin) betrager Vasco da Gama`s gaver som simple. Den indiske zamorin giver Vasco da Gama et brev med hjem til kong Manuel I der meddeler hvilken varer han ønsker, nemlig guld, sølv, koral og skarlagen.
Hjemrejsen begynder den 29.august 1498 og i juli 1499 vender Vasco da Gama hjem til Lissabon med krydderier og ædelstene. Hans ekspeditionsudgifter blev dækket ind 60 gange.

Kong Manuel I organiserer hurtigt en ny ekspedition med Pedro Alvares Cabral som leder. I foråret 1500 sejler Cabral på vej mod Indien, på vejen følger han den nyopdagede sejlrute, som følger det sydlige Atlanterhavs havstrømme, der cirkulerer mod uret og den 22.april støder han derfor tilfældigvis ind i et nyt landområde, som får navnet Brasilien. Cabral etablerer en fast handelsforbindelse mellem Portugal og Indien. Europas adgang til Indien er ikke længere blokeret af tyrkerne og man er nu klar over, at det er en ny verden Columbus har opdaget. Hermed indledes den transoceane euroasiatiske søhandel og Lissabon bliver en førende handelsby.

Geografi, navigation og søhandel
Monsunvinde og transporttid. I begyndelsen af 1500-tallet gør portugiserne vigtige erfaringer med monsunvindene i det Indiske Ocean og finder ud af at de blæser fra sydvest fra april til oktober og fra nordøst fra oktober til april. Udnyttelsen af viden om vindforholdene forkorter transporttiden til Indien.

Portugals opkomst og Venedigs fald
Portugals opdagelse af søvejen til Indien forskyder Europas handelscenter fra Middelhavet til Europas Atlanterhavskyst, hvor kystlandene Portugal, Spanien, Holland, Frankrig og England bliver førende handelsmagter på skift. Det lykkedes dog ikke Portugal at bryde de muslimske handelsmagter helt, idet en betydelig del af importen af kryddernelliker fortsat transporteres til Europa af de traditionelle handelsruter via Venedig.

Det portugisiske søherredømme trænger araberne tilbage
I begyndelsen af 1500-tallet knuser portugiserne arabernes flådemagt fuldstændigt og kongen kalder sig nu for erobrer og hersker over handelen med Etiopien, Arabien, Persien og Indien. Portugal indfører som de første søpas i det Indiske Ocean. De kan købes af købmænd fra andre lande, som ønsker at handle uden at blive angrebet af den portugisiske flåde. (Chaudhuri 1985:66).

Portugals handel i Nordeuropa
Portugal vælger Antwerben som deres nordlige entrepot til salg af deres orientalske varer på grund af byens centrale placering for veletablerede handelsruter. Portugal importerer blandt andet mange kobber-kanoner fra Antwerben, våbenimport bliver ikke beskattet. Det viser sig at kobberkanoner er bedre end jernkanoner fordi jernkanoner har en tendens til at sprække eller eksplodere når de bliver affyret.
Portugals valg af Antwerben som distributionscenter i Nordeuropa er med til at svække det tidligere center Brügge.

Venedig allierer sig med araberne mod Portugal
I 1501 ankommer det første portugisiske skib lastet med krydderier til Antwerben, herefter er Venedigs monopol på krydderihandelen brudt. Portugal underretter officielt Venedig om fundet af søvejen til Indien og tilbyder handelsprivilegier i Lissabon, men Venedig afslår og allierer sig med araberne om at holde portugiserne væk fra Indien. Portugal hjælper samtidigt Venedig mod Tyrkerne. I 1502 udsteder paven en bulle, som giver Portugal monopol på søruten syd om Afrika til Indien, Kap det gode Håb ruten..

Portugal søger alliancepartnere: I Indien allierer Portugal sig med sultanerne af Cochin og Cannanor. Calicut`s hersker bevarer sin alliance med araberne. Inderne er ikke i stand til at udnytte europæernes interne stridigheder.
I 1502 begiver Vasco da Gama sig ud på sin anden rejse til Indien med en flåde på 15 skibe. På vejen indgår han en alliance med kong Kilwa i Østafrika rettet mod de muslimske købmænd. I Indien bombarderer han byen Calicut og ødelægger en arabisk handelsflåde, der ligger på reden. Calicut angriber Cochin og portugiserne flygter. I 1503 får portugiserne forstærkninger og en muslimsk flåde bliver ødelagt ved Cannador.

De asiatiske bystater som ikke havde noget bagland og derfor afhængige at tilførelse af fødevarer transporteret af skibe, blev særligt hårdt ramt af portugisernes erobring af søherredømmet. Det er f.eks. denne erkendelse der får Aceh sultanerner til at søge at erobre deres bagland. Portugals ekspansion sætter dermed en politisk kædereaktion i gang i Asien.
I 1503 ankommer Alberque til Indien for et etablere en portugisisk base.
Europa: Buda-traktaten: I august 1503 indgås den 1.store internationale traktat der stadfæster et et nyt internationalt statssystem mellem Portugal, Venedig, Spanien, England, Ungarn, Polen, Moldavien, Rhodos og pavedømmet. (Se også 1648).

I 1504 halverer Portugal prisen på peber og forbruget stiger kraftigt.

Asien: I 1505 udnævner kong Manuel Francisco de Almeida til den første vicekonge af Indien med den opgave at sikre indiens-handelen. Han får 22 skibe og 2500 mand stillet til rådighed til opgaven. Han bygger en stenfæstning i Cochin i Sydindien til at forsvare handelsvældet med. Calicut samler en angrebsflåde, men den bliver overvundet af artilleriet fra 11 portugisiske skibe. (Almeida afløses af Albuquerque i 1509).
Francisco de Almeida`s strategi går ud på ikke at bygge ret mange fæstninger fordi han mener at de er for svære at forsvare. Strategien varer til Albuquerque`s strategi i 1509.

Indien 1507: Kampen om søherredømmet: En flådestyrke under Albuquerque`s ledelse indtager Hormuz, der kontrollerer indsejlingen til Den Persiske Golf. Venedig og Ægypten bygger en flåde til at forsvare Rødehavet med.
I 1507 sendes en flåde med 15000 mand ud fra Ægypten, under ledelse af admiral Mir Hussain, for at knuse portugiserne, men i 1509 bliver flåden besejret ud for Diu. Muslimernes søkrigsførelse er forældet og de trænges tilbage mod Malacca-halvøen. Efter at de tyrkiske/ottomanske styrker og mamlukkerne er besejret er vejen åbnet for erobringen af Afrika, Asien og Amerika.

Indien 1509: Albuquerque bliver ny vicekonge af Indien. Han opretter en permanent flåde i det Indiske Ocean og organiserer et fremstød mod Molukkerne i det østlige Indonesien, de egentlige krydderiøer. I modsætning til Almeida ønsker Albuquerque at bygge kystfæstninger for at få kontrol med baglandet. Han mener ikke at et herredømme, som alene er funderet på kontrol med søvejene kan vare ved. I 1510 forsøger han at erobre Calicut, men han taber og opretter en hovedby i Goa, som snart overtager Calicut`s position som den vigtigste havn. I 1511 erobrer han Malacca og områdets handelsnet. (Venedig svækkes yderligere). Albuquerque sender budbringere til Siam, Pegu (Burma), Kina og Moluccerne. Omkring 1515 når den første portugiske karavelle frem til Canton i Kina. I 1513 prøver Albuquerque forgæves at erobre Aden ved indsejlingen til Rødehavet. I 1515 anlægger han et fort ved Hormuz. Portugals søherredømme over det Indiske Ocean er nu sikret.

I 1517 indleder tyrkerne en modoffensiv mod portugiserne for at få kontrol over det Indiske Ocean, Rødehavet og den Persiske Golf.

I 1518 indfører kong Manuel inquisitionen som en del af hans ægteskabskontrakt, men de nykristne jøder opnår tolerance gennem en kæmpe bestikkelse. Han svigter sit løfte og mange jøder flygter til Holland, Italien og Frankrig.

I 1620´erne begynder Holland og England at trænge Portugal tilbage i Asien. Hollands- og Englands ekspansion begunstiges af politiske forskydninger af magtforholdene i Asien. (Veen 2000).

Portugals fald og Spaniens opkomst
I 1580 kommer Portugal under Spansk overherredømme og Spanien bliver den næste førende handelsmagt.

 
Note: Det er en myte at Henrik Søfareren opretter et navigations-akademi i Sagres. (Parry 1963:51). (Parry 1981:36). (GB). (Diffie 1977:115). (GB).


Referencer: Portugals handelsimperium

Bethencourt, F. and D.R. Curto eds. 2007: Portuguese Oceanic Expansion, 1400-1800. Cambridge University Press. (CV).
Boxer, C. 1969: The Portuguese Seaborne empire 1415-1825.
Chaudhuri, K. N. 1985: Trade and Civilisation in the Indian Ocean: An Economic History from the...
Cipolla, Carlo 1985: Guns, Sails, and Empires: Technological Innovation and the Early Phases of European Expansion, 1400- 1700. Sunflower University Press.
Diffie, Bailey and George Winius 1977: Foundations of the Portuguese Empire, 1415-1580. U of Minnesota Press. (GB).
Disney, A. R.2009: A History of Portugal and the Portuguese Empire. Volume 2.
Cambridge University Press. (A). 
Douglas, Christopher Thomas 2007: Then funding of colonial trade.
A thesis submitted in partial fulfillment of the requirements for the Masters degree of Comparative History Utrecht University. Supervised by: Dr. Oscar Gelderblom & Prof. Maarten Prak. Online i Word format: http://igitur-archive.library.uu.nl/student-theses/2007...doc 
Domingues, Francisco C. 2003: The State of Portuguese Naval Power in the 16th Century
In: Hattendorf, J. B. and Unger, R. W. eds. 2003: War at Sea in the Middle Ages and the Renaissance 2003.
Gunn, G. C. (2003). First globalization: The Eurasian exchange, 1500 to 1800. Lanham, MD: Rowman and Littlefield.  
Hale, J.R. 1985: War and Society in Renaissance Europe 1450-1620. London. 
Hespanha, Antonio Manuel 1989: Cities and the state in Portugal Theory and Society 18, 1989:707-720. 
Kellenbenz, Hermann 1990: Die Fugger in Spanien und Portugal bis 1560. Ein Großunternehmen des 16. Jahrhunderts. 2 Bde., München 1990. 2 Bde. (LL). (B
Newitt, Malyn 2004: A History of Portugese Overseas Expansion 1400-1668. (A). (GB).
Parry, J. H.  1963: The Age of Reconnaissance. Mentor Book. (Også udg. 1981).
Rodger, N A M 2003: The New Atlantic: Naval Warfare in the 16th Century I: Hattendorf, John B. and Unger, Richard W. eds. 2003: War at Sea in the Middle Ages and the Renaissance 2003. (Her Jan Glete)
Salentiny, Fernand 1977: Aufstieg und Fall des portugiesischen Imperiums. (B).
Steensgaard, Niels 1984: Verden på oppdagelsernes tid, 1350-1500.
Aschehougs Verdenshistorie Bind 7. Oslo. 
Tallett, Frank 1992: War and Society in Early-Modern Europe, 1495 - 1715.
London: Routledge. 
Thompson, WR. ed. 1999: Great Power Rivalries ... Rivalry in the Democratic Lineage: The Venice-Portugal Case. (GB).
Tracy, James 1990: The Rise of Merchant Empires. (GB). 
Treaty between Spain and Portugal concluded at Tordesillas; June 7, 1494.
The Avalon Project at Yale Law School.
www.yale.edu/lawweb/avalon/modeur/mod001.htm 
Unger, R. W. (2008). The ship in the medieval economy, 600–1600. New York, NY: ACLS Humanities E-Book 
Veen, Ernst van 2000: Decay or Defeat? An inquiry into the Portuguese decline in Asia (1580-1645). Studies in Overseas History Vol. 1. Leiden. (CW). (B).
Veen, E. van & L. Blussé (eds.) 2005: Rivalry and Conflict. European Traders and Asian Trading Networks in the 16th and 17th Centuries. Studies in Overseas History Vol. 7. Leiden. (CW). The Journal of World History (vol. 18, issue 3) has published a review of this book.
Wallerstein, Immanuel 1974: The Modern World-System, vol. I: Capitalist Agriculture and the Origins of the European World-Economy in the Sixteenth Century. New York.
Summery på: fordham.edu/halsall/mod/wallerstein.html. (Se også tidsskriftet JWSR). 

Portugals baser der giver kontrol over det Indiske Ocean i 1560, markeret med grønne flag med røde kors.
Portugal tjener i løbet af 1500-tallet mere på at opkræve told fra andre landes handel i det Indiske Ocean end fra peber- og krydderihandelen.
(Chaudhuri 1985:66).

Bohn, Michael 2008: verdenshandel.dk. netgrafik.com

 design: netgrafik.com  Koncept Kronologi  Teori  Referencer  Links   Indeks    Debat    Kontakt

 Til forsiden   Tilbage   Næste side