Indledning  m  Portugal   m Spanien  mHolland mFrankrig m England  m USA  m Konklusion

  The City Canal  i London. Transportcenter for Englands handel med Indien.

Sir Walter Raleigh.

Sir Walter Raleigh formulere formålet med Englands udenrigspolitik omkring år 1600:
"Den der har herredømmet over havet kontrollerer handelen, og den der kontrollerer handelen behersker verdens rigdomme og som konsekvens deraf selve verden".

Vilhelm af Oranien.

Vilhelm leder Hollands invasion af England i 1688.

The glorious revolution
I 1688 allierer det engelske parlament og handelsborgerskab sig med hollænderne der ledet af Vilhelm invaderer England. Invasionen lykkedes og Vilhelm bliver konge, Vilhelm 3. af England.
England er allieret med Holland mod Frankrig 1688-1715.

Kong Jakob II af England flygter til Frankrig. I exilet hjælper han Frankrigs kong Ludvig XIV med at planlægge en invasion af England, men det mislykkedes.
Vilhelm III og Vilhelm af Oranien.
Engelsk: Wilhelm of Orange.
(da.wikipedia.org/...).
Vilhelm af Oranien modtages i London den 18. december 1688.
Gravering af Romeyn de Hoogde.
(Jonathan Israel 1991).
Lord Nelson. 1758 – 1805. (wp).
Nelson besejrer Danmark i 1801 og de to tidligere handelsmagter Spanien og Frankrig i 1805, i slaget ved Trafalgar ud for Gibraltar- strædet.
Halford John Mackinder 1861- 1947.
Mackinder udvikler den geopolitiske strategi ved at inddrage jernbanernes voksende betydning i relation til flådemagt.
I 1902 udgiver Mackinder: Britain and the British Seas. “... unity of the ocean is the simple physical fact underlying the dominant value of sea-power in the modern globe-wide world.”
 
Mackinder 1904: The Geographical Pivot of History.
“The actual balance of political power at any given time is… the product, on the one hand, of geographical conditions, both economic and strategic, and, on the other hand, of the relative number, virility, equipment and organization of the competing peoples.”
I Tyskland inspirerer Mackinders værker Karl Haushofer og hans samarbejdspartnere på Munich’s Institute of Geopolitics i 1920`erne og 1930`erne.
Haushofer rådgiver Rudolf Hess der rådgiver Hitler.
Kilde: Sempa, F.P.: Mackinder’s world.
www.unc.edu/depts/diplomat ...
Besøgt 5/2-2011.
Billedkilde: Wikipedia 5/2-2011.
en.wikipedia.org/wiki/Halford ...

Englands handelsimperium

Englands geopolitiske ekspansion 1688-1815
Fra 1688 til 1815 trænger England de øvrige handelsmagter tilbage, i 1588 besejrer England den Spanske Armada og frigør sig dermed fra Spansk indflydelse. I 1672 er England i alliance med Frankrig, der angriber Holland. Men i 1688 allierer dele af det engelske handelsborgerskab sig med Holland og organiserer en hollandsk invasion af England. Revolutionen, den glorværdige revolution i 1688, lykkedes og med de nye magthavere skifter England udenrigspolitisk strategi ved at alliere sig med Holland mod Frankrig. I 1700-tallet trænger England Frankrig tilbage i to store krige, 7-årskrigen og Napoleonskrigene. Frankrig taber definitivt til England i 1815 i slaget ved Waterloo og England kontrollerer verdenshandelen frem til den 1.verdenskrig.

100-årsfreden, Pax Britannia: 1815-1914
Perioden 1815-1914, mellem napoleonskrigene og den 1.verdenskrig, hvor England behersker verdens søveje navngives Pax Britannica.
Første halvdel af 1900-tallet er præget af Tysklands forsøg på global ekspansion og Englands blokering af denne i to verdenskrige.

Englands økonomi
England inddrages i den spirende søhandel i begyndelsen af 1300-tallet. hvor galajer fra Venedig og Genova ankommer til Southampton på Englands sydkyst. (Ruddock 1951).
Englands økonomiske ekspansion begynder med eksport af uld til det belgiske område, hvor Brügge er den førende handelsby.

England trænger Spanien tilbage, 1588-1688
I 1500-tallet plyndrer englænderne ledet af Francis Drake spanske sølvtransporter fra Amerika.
I 1570`erne støtter England hollændernes oprør mod Spaniens overherredømme. Spanien sender den spanske armada i 1588 for at nedkæmpe Englands ekspansion, men det mislykkedes og Holland frigør sig fra Spansk overherredømme.

England, Spanien og Holland
I 1621 forsøger Spanien at generobre Holland. Krigen svækker Hollands handel og medfører at Englands handel vokser. I 1648 indgår Spanien og Holland en fredsaftale og Hollands handel begynder at trænge den engelske handel tilbage igen. I 1651 indgår Holland en aftale med Danmark med det formål at holde England ude af østersøhandelen. England reagerer med en ny importlovgivning i oktober 1651. (Navigation act). Handelsstridighederne fører til den 1. hollandsk-engelske krig. (K).

England allierer sig med Portugal, 1661
Englands opkomst bliver styrket i 1661 hvor England får indflydelse i Portugals handelsimperium, hvor Portugal giver Bombay og England som modydelse hjælper Portugal i rivaliseringen med Spanien og Holland. England-Portugal alliancen bekræftiges i en ægteskabskontrakt mellem Portugals Catherine af Braganza og Englands Kong Charles II.
Portugal allierer sig senere med Frankrig, men da Frankrig ikke kan beskytte Portugals søhandelsveje allierer Portugal sig igen med England i 1703, aftalt i Methuen traktaten. (Wikipedia).

England trænger Holland tilbage, 1652-1674
For at kunne konkurrere med Holland grundlægger England et Østasiatiske Kompagni og indfører handelslove, der kræver at varer til England transporteres af engelske skibe. (East India Company grundlægges år 1600. English Navigation Acts vedtages i 1651 og 1661).

Søkrige om kontrollen med den Engelske Kanal - Dutch wars
Efter Englands vedtagelse af handelslove der forbyder transport at varer til England på hollandske skibe begynder England og Holland at udkæmpe søkrige om kontrollen med den Engelske Kanal og dermed Hollands adgang til verdens søhandelsveje. Der udkæmpes tre søkrige, 1652-1654, 1665-1667 og 1672-1674. (Wilson 1957). (Wikipedia).

Ingen af parterne vinder afgørende slag i de første to søkrigene, men i 1672 indgår England en hemmelig alliance med Frankrig, hvor England godkender at Frankrig angriber Holland fra landsiden. I england er der en stærk opposition der ikke er interesserede i at Frankrig erobrer Holland og England trækker sig ud af krigen i 1674, aftalt i Westminster-traktaten. (Wikipedia).
Holland og Frankrig slutter fred i august 1678 aftalt i Nijmegen-traktaten. (Wikipedia).

I 1686 mødes Holland, Spanien med flere lande i Augsburg hvor de organiserer en alliance for at blokere for Frankrigs ekspansion i det sydtyske område. (League of Augsburg). Politikere i England ønsker at gå med i Augsburg-alliancen, men det modarbejder kongen, der afsættes i 1688-revolutionen. England går med i alliancen i 1689 og alliancen får navneforandring til "Grand Alliance". (Wikipedia).

England trænger Holland tilbage i Østersøområdet: 1661
Fra midten af 1600-tallet begynder England at trænge Holland tilbage i Østersøområdet ved at indgå handelsaftaler med Sverige og Danmark, hvor englænderne ønsker at få samme handelsbetingelser som hollænderne.
I 1661 indgår England og Sverige en handelskontrakt. (Kent 1973:1).
England og Danmark indgår handelskontrakt den 12/7- 1670. Kontrakten består at 42 artikler om handelsbetingelser i fredstid og krigstid. (Kent 1973:2, note 4). Englænderne sikrer sig at de ikke skal betale mere i sundtold end hollænderne. (Kent 1973:3). (GB).

Revolution og strategiskifte: 1674-1688
I perioden 1674-1688 sker der en afgørende styrkelse af den engelske politiske opposition, der er imod en alliance med Frankrig. Udviklingsprocessen kulminerer i 1688 hvor oppositionen organiserer et oprør i alliance med Holland og ved hjælp af en hollandsk invasion erobrer magten i den glorværdige revolution.

Den glorværdige revolution - The glorious revolution 1688
I 1688 allierer det engelske parlament og handelsborgerskab sig med hollænderne der ledet af William af Oranien invaderer England den 5. november 1688. Invasionen lykkedes og William bliver konge, som William III.
England er allieret med Holland mod Frankrig 1688-1715.

Kong Jakob II af England flygter til Frankrig. I exilet hjælper han Frankrigs kong Ludvig XIV med at planlægge en invasion af England, men det mislykkedes.

Englands nye magthavere skifter Englands udenrigspolitik til en ny geopolitisk strategi, med Holland som strategisk partner og Frankrig som hovedfjenden. Den nye alliance får betydning gennem hele 1700-tallet, hvor Frankrig og England er arvefjender.

Teknologisk innovation
I begyndelsen af 1700-tallet bliver England førende i navigationsteknologi med udviklingen af et marine-ur, der er så præcist at det kan anvendes til at bestemme længdegrader med. Den nye teknologi giver England både handelsmæssige og sømilitære fordele, da den muliggør nøjagtige kort og derfor kan forkorte transporttiderne.

England trænger Frankrig tilbage, 1688-1815
I 1700-tallet trænges Frankrig tilbage i 7-årskrigen og Napoleonskrigene, Frankrig taber definitivt i 1815 i Waterloo og England kontrollerer verdenshandelen.
Frankrig har store koloniområder i Nordamerika og Indien, men trænges tilbage af England.

Under 7-årskrigen erobrer England Quebec i 1759 og trænger dermed Frankrig ud af Canada.

Under USAs uafhængighedskrig støtter Frankrig de amerikanske frihedskæmperes kamp mod Englands overherredømme. Frankrigs støtte får stor betydning for frihedskæmpernes sejr og dannelsen af Amerikas Forenede Stater, USA, i 1776. (wp)

I slaget ved Waterloo i 1815 vinder England det afgørende slag i krigen mod Frankrig.

Englands kontrol med søvejene bliver afgørende for kampens udfald til Englands fordel.

Pax Britannia: 100-års freden, 1815-1914
I perioden fra Englands sejr over Frankrig i 1815 til den 1.verdenskrig begynder i 1914 behersker England verdenshandelen og der er ingen krige mellem de førende handelsimperier, Pax Brittania. (Polanyi).
England bliver først militært udfordret igen i 1914 af Tyskland i den 1.verdenskrig.
Under den 2.verdenskrig må England som modydelse for USAs hjælp i krigen mod Tyskland, give USA adgang til det engelske verdensmarked og USA bliver den førende handelsmagt..
Den industrielle revolution, 1800-1900
I begyndelsen af 1800-tallet begynder dampmaskinen at erstatte vandmøller til at drive fabrikkerne med og der bygges jernbaner. Fra midten af 1800-tallet begynder dampmaskinen at erstatte sejl med bygning af dampskibe. Den industrielle revolution begynder i England med James Watts effektivisering af dampmaskinen.
Den industrielle revolution breder sig fra England til USA, Tyskland og det øvrige Europa.

Jernbaner og dampskibe reducerer transportomkostningerne
I USA gør jernbaner det muligt at transportere korn billigt fra prærien til udskibningshavnene og fra 1875 reducerer dampskibe prisen på transport af korn til England. (Jacks 2005:3).
USAs eksport til England medfører at størrelsen af USAs sværindustri indhenter Englands i slutningen af 1800-tallet.
USAs og Tysklands opkomst, 1850-1900 
Englands kontrol med verdenshandelen begynder at blive undermineret i 1890`erne, fordi både USAs- og Tysklands industriproduktion overhaler Englands. Både USA og Tyskland beslutter at anvende deres industrikapacitet til at bygge krigsskibe, der skal anvendes til global ekspansion.
Englands valg mellem USA og Tyskland som alliancepartner
Da England ikke har militær styrke til at blokere for både USAs- og Tysklands opkomst, er England nødt til at vælge at give indrømmelser til en af de to nye ekspanderende magter. England har valget mellem at give efter for USAs krav om at England trækker sig ud af Sydamerika eller acceptere Tysklands støtte til Boernes kamp mod Englands kontrol over Sydafrika. 
Som baggrund for det strategiske valg, må England afveje den strategiske betydning af kontrollen med henholdsvis Sydafrika og Sydamerika, samt den finanspolitiske betydning af kontrollen med guldresourserne i Sydafrika.
Sydafrika har store guldforekomster, der er afgørende for stabiliteten af Englands guldmøntfod. Kontrollen med Sydafrika er efter bygningen af Suezkanalen ikke længere af strategisk betydning som base for kontrol med søvejen til Indien.
Sydamerika har en mindre betydning som ressourcebase, men stor betydning for kontrollen over verdens søhandelsruter, fordi der planlægges en kanal gennem kontinentet, den senere Panamakanal. Panamakanalen åbnes i 1914. (WP).

England og USA: Den store forsoning - The Great Rapprochement 1895-1914
I 1890´erne forhandler England intenst med USA om en ny opdeling af verden. I begge lande har regeringerne politisk stærke oppositioner, der modarbejder en forhandlingsløsning.

Den geopolitiske baggrund for Englands valg
I 1890´erne forlanger USA at England trækker sig ud af Sydamerika og dermed ikke får medkontrol over den senere Panamakanal. England giver efter for kravet for at koncentrere kræfterne om at blokere for Tysklands ekspansion, især Tysklands støtte til Boernes oprør/frihedskamp i Sydafrika.

Den finanspolitiske baggrund for Englands valg
USAs regerende republikanske parti går ind for at USAs valuta skal baseres på guldmøntfoden og er dermed på linje med Englands valutapolitik.

Englands beslutning, forsoning med USA
England og USAs enighed om at anvende guldfoden som grundlag for verdens handelsvaluta og Englands mindre strategiske interesse i kontrol med Sydamerika, frem for Afrika, medfører at England vælger at allierer sig med USA ved at give efter for USAs krav. Beslutningen har afgørende betydning for den geopolitiske udvikling i den første halvdel af 1900-tallet hvor England og USA er allieret mod Tyskland i den 1.- og 2.verdenskrig.

Englands fald og USAs opkomst, 1914-1945
I perioden fra den store forsoning mellem England og USA omkring år 1900 til den 2. verdenskrigs slutning i 1945 trænges England økonomisk tilbage af Tysklands forsøg på ekspansion i to verdenskrige og USA overtager Englands position som verdens førende handelsimperium.

England udfordres af Tyskland i to krige, 1914 og 1939
Tysklands imperialister kræver en ekspansion ind i Østeuropa og Nordafrika for at få kontrol over olie og andre ressourcer til industrien, men England blokerer for Tysklands ekspansion. For at neutralisere Englands styrke til at blokere for Tysklands ekspansion udformer Alfred von Tirpitz en flådestrategi.

Alfred von Tirpitz` flådestrategi
For at tvinge England til ikke at blokere for Tysklands ekspansion beslutter Tyskland sig for at udvikle en militær strategi. Strategien udvikles af Alfred von Tirpitz, der anbefaler bygning af en flåde, der er stærk nok til at blokere for Englands transoceane handelsruter og dermed kan skræmme England til at afholde sig fra at blokere for Tysklands ekspansion. Tirpitz flådestrategi bliver realiseres i Tysklands 2. flådelov år 1900. Højsøflåden skal bestå af 2 flagskibe, 36 slagskibe og 45 krydsere og bygges i årene 1900-1917.
England og Tysklands rivalisering udkæmpes under den 1. verdenskrig 1914-1918 og den 2. verdenskrig 1939-1945. Tyskland taber begge verdenskrige.

England og USA
I 1939 søger England igen at blokere for Tysklands ekspansion og den 2.verdenskrig begynder, 1939-1945. krigens finansielle byrder er mere end England kan klare og England anmoder derfor USA om hjælp. Parterne aftaler at USA hjælper England mod at USA får lige andel i Englands handelsimperium. Betingelserne besluttes i lån-leje aftaler og USA bliver det næste førende handelsimperium.


 

Referencer: Englands handelsimperiums opkomst, storhedstid og fald

Albion, R. Greenhalgh 1972: Naval & Maritime History: An Annotated Bibliography 
Allen, R. C. (2003). Was there a timber crisis in early modern Europe? In S. Cavaciocchi (Ed.).
Economia e energia secc, XIII–XVII (pp. 469–482). Florence: Instituto Internazionale di Storia Economia.
www.nuffield.ox.ac.uk/media/2156/allen-timbercrisis.pdf 
Aström, S. E. (1963). From cloth to iron. The Anglo-Baltic trade in the late seventeenth century. Part I. The growth, structure and organization of the trade. Helsinki: Centraltryckeriet. 
Brewer, J. 1989: The Sinews of Power: War, Money and the English State, 1688-1783. Routledge. (GB).
Chaudhuri, K.N. 1978: The Trading World of Asia and the English East India Company 1660-1760 (1978) 
Coleman, D. C. and A. H. John eds. 1976: Trade, Government and Economy.
Dutton, H. (1984). The patent system and inventive activity during the industrial revolution: 1750– 1852. Manchester, NH: Manchester University Press. 
Findlay, Ronald & Kevin O'Rourke 2007: Power and Plenty: Trade, War, and the World Economy in the Second Millennium. Princeton. (PDF).
Goldstone, J. A. (2013). The origins of western superiority: A comment on modes of meta-history and Duchesne’s Indo-Europeans. Cliodynamics: The Journal of Theoretical and Mathematical History, 4(1), 54–66. 
(Se også: Korotayev, A, Leonid Grinin and Jack Goldstone 2015).
Hatcher, J. (1993). The history of the British coal industry. Before 1700: Towards the age of coal (Vol. 1). Oxford: Oxford University Press. 
Hattendorf, John Editor-in-Chief 2007: The Oxford Encyclopedia of Maritime History. 4 Volume Set. (CW).
Hoppit, Julian 2011: The Nation, the State, and the First Industrial Revolution. Journal of British Studies Vol. 50, No. 2 (April 2011), pp. 307-331.
http://discovery.ucl.ac.uk/1306825/1 ...pdf
Israel, Jonathan Irvine ed. 1991: The Anglo-Dutch Moment: Essays on the Glorious Revolution and Its World Impact. Cambridge University Press. (GB). 
Jacks, David S. 2005: What drove 19th century commodity
market integration?
www.sfu.ca/~djacks/papers/publications/whatdrove.pdf
Kennedy, Poul. 1976: The Rise and Fall of British Naval Mastery. 
Kent, H.S.K. 1973: War and trade in Northern Seas: Anglo-Scandinavian economic relations in the mid-eighteenth century. Edition: illustrated. Udgivet af CUP Archive. (GB). 
Korotayev, A, Leonid Grinin and Jack Goldstone 2015: Great Divergence and Great Convergence. A Global Perspective.
www.researchgate.net/publication/297 ...  
Lilley, S. (1976). Technological progress and the industrial revolution, 1700–1914. In C. M. Cipolla (Ed.), The industrial revolution, 1700–1914: 
Marx, K. (1853). The future results of British rule in India. New-York Daily Tribune. Archive.org 2008.
Parker, J. (2013): Global Crisis: War, Climate Change and Catastrophe in the Seventeenth Century.  
https://www.jstor.org/stable/j.ctt32bksk?turn_away=true
Rabb, T.K. 1967: Enterprise and Empire. Part of the 7 volume set Emergence of International Business 1200-1800
Rabb, T.K. & T. K. Ragg - 1999  Enterprise and Empire. vol III. (GB).
Rapp, R.T. 1975: ‘The unmaking of the Mediterranean trade hegemony’, JEconH, 35.
Rosenthal, J.-L., & Wong, R. B. (2011). Before and beyond divergence: The politics of economic change in China and Europe. Cambridge: Harvard University Press. 
Ruddock, Alwyn A. 1951: Italian merchants and shipping in Southampton 1270-1600. University College. (B). (GB). 
Shinsuke, Satsuma 2013: Britain and Colonial Maritime War in the Early Eighteenth Century: Silver, Seapower and the Atlantic. Boydell & Brewer. Kilde.
Solow, B.L. 1991: Slavery and the Rise of the Atlantic System.
Tracy, James 1990: The Rise of Merchant Empires. (GB)
Wanklyn, M. 1996: ‘The impact of water transport facilities on the economies of English river ports, c.1660- c.1760’, EconHR, 49:1 (1996). (Ref-liste i PDF-format).
Wilson, C. H. 1957: Profit and Power.

Englands Østindiske Kompagnis domicil i Deptford.
Kompagniet dannes år 1600 og kæmper mod det hollandske kompagni, VOC, i 1600-tallet.
Søslag England Holland i 1666.
I marts 1653 blev den ny kamptaktik. "ship of the line" udviklet, ud fra erfaringerne med tidligere søkrig.
  

Krigens årsag
I 1661 indfører England "the navigation act" der er en lov der bestemmer at kun engelske skibe må transportere varer til England. Loven er en udfordring mod Holland, der kontrollerede handelen.

England og Holland udkæmper tre søkrige om kontrollen med den Engelske Kanal og dermed Hollands adgang til de transoceane søveje. (Wilson 1957).

 
Southampton i 1575.

Bohn, Michael 2019: verdenshandel.dk

 design: netgrafik.com  Koncept Kronologi  Teori  Referencer  Links   Indeks    Debat    Kontakt

 Til forsiden   Tilbage   Næste side