Vilhelm af Oranien.

Vilhelm leder Hollands invasion af England i 1688.

Englands handelsimperium

Englands geopolitiske ekspansion 1688-1815
Fra 1688 til 1815 trænger England de øvrige handelsmagter tilbage, i 1588 besejrer England den Spanske Armada og frigør sig dermed fra Spansk indflydelse. I 1672 er England i alliance med Frankrig, der angriber Holland. Men i 1688 allierer dele af det engelske handelsborgerskab sig med Holland og organiserer en hollandsk invasion af England. Revolutionen, den glorværdige revolution i 1688, lykkedes og med de nye magthavere skifter Englands udenrigspolitisk strategi ved at alliere sig med Holland mod Frankrig. I 1700-tallet trænger England Frankrig tilbage i to store krige, 7-årskrigen og Napoleonskrigene. Frankrig taber definitivt til England i 1815 i slaget ved Waterloo og England kontrollerer verdenshandelen frem til den 1.verdenskrig.

100-årsfreden, Pax Britannia: 1815-1914
Perioden 1815-1914, mellem napoleonskrigene og den 1.verdenskrig, hvor England behersker verdens søveje navngives Pax Britannica.
Første halvdel af 1900-tallet er pærget af Tysklands forsøg på global ekspansion og Englands blokering af denne i to verdenskrige.

England trænger Spanien tilbage, 1588-1688
I 1500-tallet plyndrer englænderne ledet af Francis Drake spanske sølvtransporter fra Amerika.
I 1570`erne støtter England hollændernes oprør mod Spaniens overherredømme. Spanien sender den spanske armada i 1588 for at nedkæmpe Englands ekspansion, men det mislykkedes og Holland frigør sig fra Spansk overherredømme.

England, Spanien og Holland
I 1621 forsøger Spanien at generobre Holland. Krigen svækker Hollands handel og medfører at Englands handel vokser. I 1648 indgår Spanien og Holland en fredsaftale og Hollands handen begynder at trænge den engelske handel tilbage igen. I 1651 indgår Holland en aftale med Danmark med det formål at holde England ude af østersøhandelen. England reagerer med en ny importlovgivning i oktober 1651. (Navigation act). Handelsstridighederne fører til den 1. hollandsk-engelske krig. (K).

England trænger Holland tilbage, 1652-1674
For at kunne konkurrere med Holland grundlægger England et Østasiatiske Kompagni og indfører handelslove, der kræver at varer til England transporteres af engelske skibe. (East India Company grundlægges år 1600. English Navigation Acts vedtages i 1651 og 1661).

Søkrige om kontrollen med den Engelske Kanal - Dutch wars
Efter Englands vedtagelse af handelslove der forbyder transport at varer til England på hollandske skibe begynder England og Holland at udkæmpe søkrige om kontrollen med den Engelske Kanal og dermed Hollands adgang til verdens søhandelsveje. Der udkæmpes tre søkrige, 1652-1654, 1665-1667 og 1672-1674. (Wilson 1957). (Wikipedia).

Ingen af parterne vinder afgørende slag i de første to søkrigene, men i 1672 indgår England en hemmelig alliance med Frankrig, hvor England godkender at Frankrig angriber Holland fra landsiden. I england er der en stærk opposition der ikke er interesserede i at Frankrig erobrer Holland og England trækker sig ud af krigen i 1674, aftalt i Westminster-traktaten. (Wikipedia).
Holland og Frankrig slutter fred i august 1678 aftalt i Nijmegen-traktaten. (Wikipedia).

I 1686 mødes Holland, Spanien med flere lande i Augsburg hvor de organiserer en alliance for at blokere for Frankrigs ekspansion i det sydtyske område. (League of Augsburg). Politikere i England ønsker at gå med i Augsburg-alliancen, men det modarbejder kongen, der afsættes i 1688-revolutionen. England går med i alliancen i 1689 og alliancen får navneforandring til "Grand Alliance". (Wikipedia).

Revolution og strategiskifte: 1674-1688
I perioden 1674-1688 sker der en afgørende styrkelse af den engelske politiske opposition, der er imod en alliance med Frankrig. Udviklingsprocesen kulminerer i 1688 hvor oppositionen organiserer et oprør i alliance med Holland og ved hjælp af en hollandsk invasion erobrer magten i den glorværdige revolution.

Den glorværdige revolution - The glorious revolution 1688
I 1688 allierer det engelske parlament og handelsborgerskab sig med hollænderne der ledet af William af Oranien invaderer England den 5. november 1688. Invasionen lykkedes og William bliver konge, som William III.
England er allieret med Holland mod Frankrig 1688-1715.

Kong Jakob II af England flygter til Frankrig. I exilet hjælper han Frankrigs kong Ludvig XIV med at planlægge en invasion af England, men det mislykkedes.

Englands nye magthavere skifter Englands udenrigspolitik til en ny geopolitisk strategi, med Holland som strategisk partner og Frankrig som hovedfjenden. Den nye alliance får betydning gennem hele 1700-tallet, hvor Frankrig og England er arvefjender.

England trænger Frankrig tilbage, 1688-1815
I 1700-tallet trænges Frankrig tilbage i 7-årskrigen og Napoleonskrigene, Frankrig taber definitivt i 1815 i Waterloo og England kontrollerer verdenshandelen.
Frankrig har store koloniområder i Nordamerika og Indien, men trænges tilbage af England.

Under 7-årskrigen erobrer England Quebec i 1759 og trænger dermed Frankrig ud af Canada.

Under USAs uafhængighedskrig støtter Frankrig de amerikanske frihedskæmperes kamp mod Englands overherredømme. Frankrigs støtte får stor betydning for frihedskæmpernes sejr og dannelsen af Amerikas Forenede Stater, USA, i 1776. (wp)

I slaget wed Waterloo i 1815 vinder England det afgørende slag i krigen mod Frankrig.

Englands kontrol med søvejene bliver afgørende for kampens udfald til Englands fordel.

England og USA: Den store forsoning - The Great Rapprochement 1895-1914
I 1890´erne forhandler England intenst med USA om en ny opdeling af verden. I begge lande har regeringerne politisk stærke oppositioner, der modarbejder en forhandlingsløsning.

Den geopolitiske baggrund for Englands valg
I 1890´erne forlanger USA at England trækker sig ud af Sydamerika og dermed ikke får medkontrol over den senere Panamakanal. England giver efter for kravet for at koncentrere kræfterne om at blokere for Tysklands ekspansion, især Tysklands støtte til Boernes oprør/frihedskamp i Sydafrika.

Den finanspolitiske baggrund for Englands valg
USAs regerende republikanske parti går ind for at USAs valuta skal baseres på guldmøntfoden og er dermed på linje med Englands valutapolitik.

Englands beslutning, forsoning med USA
England og USAs enighed om at anvende guldfoden som grundlag for verdens handelsvaluta og Englands mindre strategiske interesse i kontrol med Sydamerika, frem for Afrika, medfører at England vælger at allierer sig med USA ved at give efter for USAs krav. Beslutningen har afgørende betydning for den geopolitiske udvikling i den første halvdel af 1900-tallet hvor England og USA er allieret mod Tyskland i den 1.- og 2.verdenskrig.

England udfordres af Tyskland i to krige, 1914 og 1939
Tysklands imperialister kræver en ekspansion ind i Østeuropa og Nordafrika for at få kontrol over olie og andre ressourcer til industrien, men England blokerer for Tysklands ekspansion. For at neutralisere Englands styrke til at blokere for Tysklands ekspansion udformer Alfred von Tirpitz en flådestrategi.

Alfred von Tirpitz` flådestrategi
For at tvinge England til ikke at blokere for Tysklands ekspansion beslutter Tyskland sig for at udvikle en militær strategi. Strategien udvikles af Alfred von Tirpitz, der anbefaler bygning af en flåde, der er stærk nok til at blokere for Englands transoceane handelsruter og dermed kan skræmme England til at afholde sig fra at blokere for Tysklands ekspansion. Tirpitz flådestrategi bliver vedtager i Tysklands 2. flådelov år 1900. Højsøflåden skal bestå af 2 flagskibe, 36 slagskibe og 45 krydsere og bygges i årene 1900-1917.
England og Tysklands rivalisering udkæmpes under den 1. verdenskrig 1914-1918 og den 2. verdenskrig 1939-1945. Tyskland taber begge verdenskrige.

Referencer: Englands handelsimperiums opkomst, storhedstid og fald

Krigens årsag
I 1661 indfører England "the navigation act" der er en lov der bestemmer at kun engelske skibe må transportere varer til England. Loven er en udfordring mod Holland, der kontrollerede handelen.

England og Holland udkæmper tre søkrige om kontrollen med den Engelske Kanal og dermed Hollands adgang til de transoceane søveje. (Wilson 1957).