USAs handelsimperium

USAs opkomst
Fra 1860`erne opbygger USA et jernbanenet, der gør det muligt at transportere korn billigt til havnebyerne og dermed få en ny stor eksportvare til England. Omkring 1890 har USA opbygget en moderne infrastruktur og industriproduktionen begynder at overhale Englands.
I 1846 ophæver England Kornlovene, der begrænsede importen af korn med en toldmur, det øger efterspørgslen efter udenlandsk korn og skaber et incitament i USA til at rationalisere transporten. Kornlovene blev indført i 1689. (Se også WP).

USA trænger Spanien og England tilbage, 1898-1900
USA begynder sin globale ekspansion i 1898 ved at trænge Spanien væk fra Philipinerne, Puerto Rico og Cuba.
USA presser England til at opgive sin indflydelse i Sydamerika, der har strategisk betydning for bygningen af en kanal, der forbinder Atlanterhavet og Stillehavet, og dermed gør det muligt for USA hurtigt at kunne flytte flådeenheder mellem de to oceaner. Kanalen bygges senere gennem Panama og åbnes i 1914. (WP).

USAs ekspansionsstrategi
I 1890 udgiver søofficeren Alfred T. Mahan sin analyse af flådemagtens historie. (The Influence of Sea Power upon History). Analysen konkluderer at vejen til at blive en stormagt kræver opbygning af en stærk flådemagt af slagskibe, der kan erobre kontrol med søhandelsvejene. Regeringen beslutter at opbygge en strategisk flådemagt baseret på Alfred T. Mahan konklusion.

Fra jernbane- til slagskibsproduktion
Beslutningen om at bygge en flåde af slagskibe falder sammen med at jernbanenettet er blevet udbygget og stålproducenterne derfor har en overkapacitet, der kan anvendes til at bygge krigsskibe med. Produktionen omstilles fra togskinner og lokomotiver til slagskibe.

USA får andel i Englands imperium, 1900-1945
I 1890´erne forlange USA at England trækker sig ud af Sydamerika og dermed ikke får medkontrol over den senere Panamakanal. England giver efter for kravet for at koncentrere kræfterne om at blokere for Tysklands ekspansion, især Tysklands støtte til Boernes oprør/frihedskamp i Sydafrika. Landet har store guldforekomster, der er afgørende for stabiliteten af Englands guldstandard.

Den historiske konjunktur omkring år 1900
Det republikanske parti vinder valget i USA og i England har finansborgerskabet udkonkurreret handelsborgeskabet, de to nye ledende interessegrupper har en fælles interesse i at bevare en stabil verdensvaluta baseret på guldstandarden. I begge lande er der en stærk opposition, i USA ønsker bønderne ikke en ekspansiv udenrigspolitik og de ønsker sølv som en del af møntstandarden, fordi det vil muligøre en inflation.

Den 1.verdenskrig, 1914-1918
Under den 1.verdenskrig allierer USA sig med England og ved krigens afslutning i 1918 vokser USAs indflydelse på verdenspolitikken, men det er stadig Englands pund der er verdens handelsvaluta.

Wall Street krakket i 1929, New Deal og nationsocialisme
I 1929 krakker børsen i Wallstreet i New York og en dyb krise begynder i USA og breder sig til Europa. Reaktionen på krisen bliver afgørende forskellig i verdens to førende industrimagter, USA og Tyskland.
I USA bliver krisen afhjulpet med afskaffeffelse af guldstandarden i 1930, der muliggør politiske New Deal initiativer, der sætter gang i produktionen med store byggeprojekter, f.eks. Hoover-dæmningen, og velfærdsydelser til de fattige, så de kan købe ind og dermed øge efterspørgslen og sætte gang i hjulenen igen.

Wall Street krakket, Tyskland og nationalsocialismen
Krisen i USA og England medfører at Tyskland får begrænset sine eksportmuligheder og produktionen falder og arbejdsløshedstallet stiger voldsomt. Krisen styrker det revanchistiske nationalsocialistiske parti, der vinder regeringsmagten i 1933 og begynder opbygningen af en krigsmagt for at kunne erobre globale resourser, lebensraum. I 1939 beslutter Tyskland at begynde en militær ekspansion og den 2.verdenskrig begynder.

Den 2.verdenskrig, 1939-1945
Under den 2.verdenskrig får USA adgang til det engelske handelsimperium, som modydelse for USAs hjælp til England i krigen mod Tyskland.

I 1939 forlanger USA tilladelse til at bygge militærbaser i Newfoundland, British Guiana, Bermuda, Bahama, Jamaica, Antigua, St.Lucia, og Trinidad i 90 år, som modydelse for 50 ældre destroyere til Englands krig mod Tyskland. (Horn 1945:212). Aftalen om USAs lige adgang til det engelske imperium aftales mellem Roosevelt og Churchill den 12/8-1941 og formalisers i "the Anglo-American Mutual Aid Agreement", populært kaldet for leand-lease agreement, vedtaget 23/2-1942. Kontrakten tiltrædes senere af medlemmer af F.N. (Horn 1945:182).

Fra 1913 til 1935 fordobles USAs import fra kolonilandene og USA får dermed en politisk interesse i at få militær kontrol over de strategisk nødvendige resourcer, blandt andet tin, mangan og gummi. (Horn 1945:222),

USA overtager Englands position som førende handelsimperium,
Englands krig mod Tyskland svækker landets økonomi, samtidigt med at USAs økonomi styrkes via øget krigsproduktion. I slutningen af den 2. verdenskrig begynder USA at organisere en ny økonomisk verdensorden, hvor USA overtager centerrollen fra England. I 1944 indkalder USA til en international konference i Bretton Woods for at forhandle den ny økonomiske verdensorden klar, til når krigsøkonomien slutter.

Bretton Woods konferencen 1944
Mod den 2.verdenskrigs afslutning i 1944 tager USA initiativ til at blive det førende handelsimperium ved at organisere et møde med 730 repræsentanter fra 44 lande til en konference i den mindre amerikanske by Bretton Woods med formålet at oprette et globalt handels- og finanssystem.
Resultatet af Bretton Woods konferencen bliver en formalisering af dollarens afløsning af det engelske pund som verdens handelsvaluta med oprettelsen af to nye finansinstitutioner: Verdensbanken og den Internationale Valutafond som de vigtigste redskaber.
16 lande prøvede at indføre en international handelsorganisation (ITO), men den blev ikke realiseret og de 16 lande oprettede istedet for en general handels- og toldaftale, GATT. (General Agreement on Tariffs and Trade, GATT). I 1995 bliver GATT reorganiseret til verdenhandelsorganisationen World Trade Organisation, WTO.

Bretton Woods systemet, 1944-1971
Efter Tysklands- og Japans genopbygning efter den 2. verdenskrigs ødelæggelser begynder de to lande at kunne konkurrere med USA i 1960`erne. Den øgede internationale konkurrence og USAs udgifter til vietnamkrigen medfører at USA får finansproblemer og i 1971 ophæver USAs præsident Nixon guldstandarden og dermed Bretton Woods systemet, med henvisning til den øgede konkurrence.

Ophævelsen af guldstandarden tolkes af nogle forskere som tegn på en svækkelse af USA og en øget internationalisering, mens andre forskere mener at USA får større kontrol med verdenshandelen, fordi USA nu er mindre bundet af internationale aftaler.

USAs storhedstid og "den kolde krig", 1945-1989
I februar 1945 afholdes Yalta-konferencen hvor Churchill, Roosevelt og Stalin fortsætter deres forhandlinger om at dele verden i interessesfærer. Sovjetunionen får kontrol over Østeuropa og USA indflydelse i Vesteuropa og Japan. I august 1945 mødes de allierede til Potsdam-konferensen hvor Tyskland og Japan deles. Verden bliver bipolær i en øst- og vestblok organiseret i henholdsvis Warszawapagten og NATO.
USA medvirker til genopbygningen af Vesteuropa ved at financierer bistandsprogrammet "European Recovery Program, ERP", der populært kaldes for Marshall hjælp, navngivet efter den ansvarlige for planlægningen, USAs udenrigsminister George Marshall.

Globalisering, amerikanisering eller regionalisering
I 1989 slutter den kolde krig og dermed den bipolære verden, USA er den eneste militære- og økonomiske supermagt. (Simensen 1999).

Sovjetunionens opløsning medfører at USA`s allierede i Vesteuropa og Østasien opnår større uafhængighed fordi de ikke længere er afhængige af USA`s militære beskyttelse mod Rusland. I Østeuropa sker en tilpasningsproces med ulyksalige følger i form af etnisk udrensning i Bosnien.

USAs økonomiske overherredømme udfordres af EU, Rusland, Japan og Kina, og det store spørgsmål er om landene vil indgå i fredelig samhandel, eller fremtiden vil byde på en ny krig om verdensherredømmet.
Fra 1990 øger USA sin kontrol med Mellemøstens olieresourcer, der opfattes som strategisk nødvendige og legitimeres som USAs interesseområde. Japan og Kina er dermed afhængige af USAs militære magt i Mellemøsten. EU får tilført energi fra Rusland, der anvender indkomsten til modernisering. Både EU og Rusland har protesteret til USA over den militære tilstedeværelse i Mellemøsten, men EU er splittet i spørgsmålet, idet flere lande støtter USAs udenrigspolitik. Der er derfor ikke nogen regional udfordrer til USA indtil videre.

Forskerne er ikke enige om hvorvidt verden befinder sig i en globaliseringsproces eller en regionaliseringsproces. (Held 1999). Globaliseringsteoretikerne mener at alle stormagterne bliver integreret i et fredeligt handelsnetværk, frem for militære erobringer, f.eks. med kina og senrere Ruslands optagelse i verdenshandelsorganisationen, World trade organisation, WTO. Regionaliseringsteoretikerne påpeger at handelen er langt større i givne regioner, EU, NAFTA og ASEAN, end mellem regionerne og karakteriserer derfor verdenshandelen i en regionaliseringsproces.

Vurdering af USAs politisk-økonomiske tradition og fremtiden

Path dependence
USAs politisk-kulturelle tradtion adskiller sig fra Englands på to væsentlige områder. For det første er landet delt i mange etniske grupper og en deraf følgende anden partipolitisk organisering. For det andet en militær tradition der kun i begrænset omfang har en imperialistisk ideologi, bl.a. fordi staten USA oprindeligt blev formet i en antiimperialistisk krig mod England.

USAs befolkningsmæssige sammensætning af mange etniske grupper og kolonifortid har givet USA kuturelle og politiske træk, der adskiller sig fra Vesteuropa. Den største forskel er at USA ikke har haft en en organiseret arbejderbevægelse af betydning og en opbygning af en velfærdsstat, bl.a. fordi folks etnicitet har haft større betydning for dem, end tilhørsforhold til en social klasse. Samfundsforskerne er ikke enige om velfærdsstatens betydning for landenes internationale konkurrenceevne, der svækkes af større skat, men styrkes af et bedre sundheds- og uddannelsessystem for alle.

Under den 2.verdenskrig får USA lige adgang til Englands handelsimperium, som modydelse for at hjælpe England i krigen mod Tyskland. Dvs at USA ikke erhverver sit verdenshandelsimperium ved militær ekspansion på samme måde som England gjorde i krige mod Spanien, Holland og Frankrig. USA erobrer militær kontrol med store dele af Spaniens kolonirige, men allierer sig med det førende handelsimperium, England, frem for en militær konfrontation. Den militære nedkæmpelse af Englands handelsimperium sker ved Tysklands opkomst og fald i den 1.- og 2. verdenskrig.
USA har derfor ikke den samme store tradition for militær ekspansion, som England og Frankrig, hvilke giver sig udtryk ved store folkelige protester når USA forsøger at ekspandere militært og krigen medfører relativt store tabstal, som f.eks. under vietnamkrigen, hvor en stærk fredsbevægelse var med til at fremtvinge en fredsafslutning.
I spørgsmålet om omfanget af USAs inddragelse i reorganiseringen af Irak, efter den 2. irakkrig, er USA også delt i høge og duer, hvor det demokratiske partis præsidentkandidat ønsker en hurtig militær tilbagetrækning fra Irak.

Fremtiden: Regionalisering eller globalisering?
USA ledet at det republikanske parti har valgt at nedproritere hensynet til EUs politiske interesser i olieforsyningen fra Mellemøsten og dermed styrket en regionaliseringsproces, mens det demokratiske parti går til valg i 2008 med et partiprogram, der vil føre en åben international politik.
Hvis det republikanske parti genvinder magten og fortsat hollder EU uden for politisk indflydelse i Mellemøsten, vil EU blive mere afhængig af energiforsyning fra Rusland og verden vil blive delt i to superregioner, ledet af hhv. EU-Rusland og USA-Kina.

Referencer: USAs handelsimperium