Indledning  m  Portugal   m Spanien  mHolland mFrankrig m England  m USA  m Konklusion

Hollands handelsruter omkring 1650.
Holland beskytter handelsruterne med en flåde der er ligeså stor som Frankrigs- og Englands flåde tilsammen. (Modelski).

VOC
For at undgå intern rivalisering mellem de hollandske handelskompagnier fusioner Holland sine asiatiske handelskompagnier i Vereenigde Ost-Indische Compagnie, VOC.
I år 1602 giver den hollandske stat VOC monopol på Hollands handel med Asien og VOC bliver det første verdensomspændende handelskompagni.

VOC opretter sit største handels- og militærbase i Asien i Batavia.

Batavia.
Kilde: vocsite.nl/boeken ...

Hollands handelsimperium

I 1600-tallet samler Holland handelen fra Middelhavet, den Engelske Kanal og Østersøen med Amsterdam som centrum. Holland bliver forbilledet for udvikling, som Frankrig og England reagerer på. Portugal og Spanien bliver udkonkurreret og bekriget.

Oprindelig akkumulation - moderhandelen i Østersøen
Det hollandske handelsimperiums økonomiske grundlag begynder med hollændernes erobring af Østersøhandelen fra Hanseaterne, der skaber et overskud, der investeres i udvikling af handelen. Der handles med korn, fisk, salt og tømmer. (Tielhof 2002:40-50).
Logistisk revolution: Ny søhandelsrute fra Sydeuropa til Nordeuropa
I 1300-tallet begynder Venedig at sende handelskibe til Nordeuropa, hvor Brügge og Antwerben er de førede handelsbyer, indtil Holland erobrer indsejlingen til Antwerben under Hollands uafhængighedskrig mod Spanien.
Historikerne debatterer hvorfor den nye søhandelsrute opstår i 1300-tallet. En hypotese er at landruten gennem Frankrig og Alperne blokeres på grund af krige. (Munro 1999:4, note 4). Se også den franske konges krig mod Tempelridderorden fra 1307, der gør handelsvejen over land usikker, fordi tempelridderne kontrollerede og sikrede handelsruten indtil 1307.

Hollands uafhængighedskrig mod Spanien
Det hollandske handelsimperiums opkomst indledes under Spaniens overherredømme. Spanien pålægger hollænderne skatter for at financiere krige mod franskmændene og tyrkerne, men i 1565 begynder hollænderne at organisere et oprør mod Spanien og den spanske hær trænges ud af Holland. Frihedskrigens vendepunkt er slaget om Leiden.
I 1579 slutter Nederlandenes syv nordlige provinser sig sammen i Utrecht-unionen.
Holland er den største af de syv provinser og navnet Holland anvendes her som betegnelse for alle syv provinser. Nederlandene.
Hollands sejr over Spanien medfører at Holland får kontrol med indsejlingen til Antwerben og Amsterdam bliver den næste førende handelsby.

Politik og økonomi
I 1477 bliver de hollandske byer tildelt et selvstændigheds privilegie i aftalen "Het groot Privilegie" med hertuginde Marie. I 1565 henviser de hollandske oprørere/ frihedskæmpere til at aftalen begrænser Spaniens rettigheder til at beskatte hollænderne.

I midten af 1500-tallet styrkes hollænderne økonomisk gennem effektive handelsskibe og politisk gennem ægteskabsalliancer. Hollænderne kontrollerer over halvdelen af skibstransporten gennem Øresund. Handelsskibenes skippere er ofte parthavere og dermed interesseret i salg af lasten.

I 1556 deles Habsburgernes besiddelser og Karl V`s søn Philip II får Spanien og Nederlandene. I 1559 indsætter Philip II Margrethe af Parma som statholder og opretter et statsråd med blandt andre grev Hoorn og Vilhelm af Oranien.

Geopolitik
Tyrkernes fremrykning i Middelhavet truer Spaniens kornforsyninger fra det italienske område og Philip II vælger at øge beskatningen af hollænderne for at financiere en flåde der kan blokere Tyrkernes fremmarch. Hollænderne protesterer over den øgede skattebyrde og indleder en frihedskamp.
I 1571 lykkedes det Spanien og Venedig at blokere for tyrkernes ekspansion i Middelhavet i slaget ved Lepanto.

Kultur, politik og økonomi
Som lutheranerne i Tyskland afviser Calvinisterne i Holland den katolske kirke og i Nordeuropa opstår en protestantisk bevægelse der gør oprør mod den katolske kirke.

Hollands frihedskamp mod Spanien.
Philip II strammer efterhånden grebet om Nederlandene og i 1565 overrækker en gruppe adelsfolk et bønskrift til Margrethe af Parma om at overholde de nederlandske frihedsrettigheder. (Se 1477). Philip II`s regering tager ikke hensyn til bønskriftet, men gør sig tværtimod lystige over bønskriftet og kalder dem nedsættende for tiggere. (Geufere). Gruppen af adelsfolk organiserer nu et politisk parti og antager i trods mod spanierne navnet "Tiggerpartiet". Tiggerpartiet organiserer opstande, men svækkes af interne konflikter. Tiggerpartiets flådeafdeling får i 1568 hjælp fra den fransk huguenot admiral Caspar de Coligny.

I 1572 tvinger Spanien England til at lukke sine havne for sø-tiggerne, hvilken medfører at de vender hjem og erobrer den hollandske havneby Briel og dermed starter en oprørsbølge. Hollænderne befrier nederlandenes nordlige provinser og erobrer flod-indsejlingen til Antwerben der giver dem kontrol med spaniernes vigtigste handelshavn i Nordeuropa. Holland og Zeeland anerkender William som statholder. I frihedskampens første regulære søslag besejrer hollænderne en spansk eskadre på 30 orlogsskibe. I 1574 lider hollænderne et alvorligt nederlag ved Mookerheide, men Vilhelm af Oranien tager revance ved at åbne digerne fra nordsøen og lader en springflod drukne den spanske belejringshær foran Leiden og sø-tiggerne sejler helt ind til den udsultede by. Leidens befrielse bliver frihedskrigens vendepunkt. Hollands erobring af indsejlingen til Antwerben medfører at Amsterdam overtager Antwerbens handel med luksusvarer.

I 1609 indgår Spanien og Holland våbenhvile.

Utrecht-unionen
I 1579 slutter Nederlandenes syv nordlige provinser sig sammen i Utrecht-unionen og danner reelt staten Holland. Nederlandenes sydprovinser danner en union i Arres og slutter fred med den spanske statholder Farnese. Holland erklærer sig uafhængigt af Spanien i 1581.

I 1585 griber England aktivt ind i Nederlandene og opfordrer Danmark til en anti-spansk koalitation. England sender tropper til Holland. Spanien reagerer ved at organisere den spanske armada med henblik på at knægte Holland og England. Armadaen sendes asted i 1588, men den lider nederlag. Krigen mellem Spanien og England blever den hollandske stats redning.

Handelsekspansion
Hollands ekspansion i middelhavsområdet begynder i 1585, hvor der ankommer flygtinge fra Antwerben, der har erfaring med handel i middelhavsområdet. (Engels 1997:47n4). I 1598 får Holland tilladelse til at handle under fransk flag. (Engels 1997:50n13). I 1629 og 1630 indgår hhv. Frankrig og England fredstraktater med Spanien og svækker dermed Hollands position i Middelhavsområdet. (Engels 1997:51).

Hollands ekspansion i Asien begynder i 1594, hvor Hollands Asiens-handel organiseres i mindre kompagnier. Ni hollandske købmænd financierer "De Fjerne Landes Kompagni" i Amsterdam og sender en flåde på 4 skibe mod Indonesien efter krydderier. I 1597 vender tre skibe tilbage med en beskeden last af pebber fra Bantam i Indonesien, men lastens værdi er alligevel højere end ekspeditionens udgifter. I juli 1599 vender en ny flåde hjem med en kostbar last af krydderier, der giver investorerne et afkast på over 100%, Amsterdams klokker kimede af fryd. De mindre kompagnier bliver i 1602 fusioneret i VOC.
Portugal forsøger forgæves at blokere for Hollands handelsekspansion i Asien,
(Blussé & Winiys 1985).

Hollænderne konstruere en hurtigere og mindre mandskabskrævende skibstype kaldet for en "fløjte". Fløjten sætter hollænderne i stand til at udkonkurrere rivaliserende lande på grund af billigere fragtrater. (Richard Unger 1978:39. Her: Ormrod 2003:274).

I 1596 opretter Holland en handelsstation ved Palembang på Sumatra i Indonesien hvor de kommer i konflikt med portugiserne. I 1599 begynder hollænderne at angribe spansk skibstransport. År 1600 når hollænderne frem til Japan.

Hollands Østasiatiske Kompagni, VOC
For at undgå intern hollandsk rivalisering fusioner Holland sine asiatiske handelskompagnier i Vereenigde Ost-Indische Compagnie, VOC, år 1602 det tildeles et monopol.
VOC er det første verdensomspændende handelskompagni. Kompagniet ledes af 6 regionale kamre, og et direktorrat, Heeren XVII. VOC får fuldmagt til at føre krig, slutte traktater og indgå alliancer. Dermed bliver VOC en stat i staten. VOC udvider sin regnskabsystem for bedre at kunne kontrollere, at der ikke bedrages af de udsendte ledere i Asien. (Bruijn & Gaastra 1993).

Hollands ekspansion
I begyndelsen af 1600-tallet kæmper Holland mod Spanien. (Israel 1997).
I 1605 erobrer Holland (VOC) Amboina og fordriver portugiserne fra Molukkerne. Fra denne base drager hollænderne ud for at erobre den komplette kontrol med krydderihandelen.

I 1606 Får Holland handelsprivilegier i Japan. I 1607 søger Holland at erobre Mocambique for at sikre søvejen til Indien, da dette ikke lykkedes bliver Kap det Gode Håb et muligt alternativ. I 1609 erobrer Holland Jakarta (Batavia) og der indgås en 12-års våbenhvile med Spanien. Jakarta gøres til center for Hollands Asiens-handel.
(Ormrod 2003).

Determinationsteori - Max Webers protestantismetese
Max Weber mener den protestantiske etik, med at spare op og investere i virksomhedsudvikling, frem for katedraler, som katolikkerne gør, er en vigig faktor for kapitalismens gennembrud i Nordvesteuropa.
Max Webers`s protestantisme-tese debatteres stadig.

Hollands storhedstid 1600-1672
Under Hollands storhedstid blomstrer kulturen, maleren Rembrandt bliver kendt for maleriet "The Night Watch" der males i 1642. (wp).

Hollands fald
Fra 1665 begynder Holland at blive trængt tilbage af England i tre søkrige og i 1672 angriber Frankrig fra landsiden. I 1688 støtter Holland oppositionen i England med en invasion der lykkedes og Holland og England bliver allierede mod Frankrig.

På det geografiske niveau bliver England begunstiget af kulforekomster, mens Holland må klare sig med tørv. Omkring år 1700 vurderes det at engelsk kul giver over 3x så meget energi som hollandsk tørv. (Ormrod 2003:248).

Holland mod England 1661-1688
I 1665 begynder den engelske flåde at angribe Holland.
(Den 1.Hollandsk-engelske søkrig).
1665-1667: den 2.Hollandsk-engelske søkrig).
1672: den 3.Hollandsk-engelske søkrig).

Holland mod Frankrig 1672-1715
I 1672 invaderer Frankrig Holland, støttet af en hemmelig alliance med England, men i 1688 hjælper Holland oppositionen i England med gennemføre en revolution, der lykkedes. England allierer sig herefter med Holland og Frankrig taber krigen.

Frankrig og England begynder nu at blive verdens førende handelsmagter og deres rivalisering om overherredømmet i Nordamerika og Indien præger perioden frem til Napoleons nederlag i 1815. Se Frankrig og England.


 

Referencer: Hollands handelsimperiums opkomst, storhedstid og fald

Adams, Julia 2005: The Familial State: Ruling Families and Merchant Capitalism in Early Modern Europe. Cornell University Press. (GB).
Blussé, L. & G. Winiys 1985: The Origin and Rhythm of Dutch Aggression against the Estado da India, 1601-1661. In: Teotonio R. De Souza ed 1985: Indo-Portuguese history. pp. 73-83. New Delhi. (GB). 
Boxer, Charles 1965: The dutch Seaborne Empire. (biografi, wp)
Bruijn, J. R. & Gaastra, F., "The Dutch East India Company's Shipping, 1602-1795, in a Comparative Perspective", in (ed.) Bruijn, J. R. & Gaastra, F., Ships, Sailors and Spices: East India Companies and their Shipping in the Sixteenth, Seventeenth and Eighteenth Centuries, Amsterdam (1993) pp. 177-206.
Coleman, D. C. and Peter Mathias eds. 2006: Enterprise and History.
Essays in Honour of Charles Wilson. Cambridge. (GB). 
Engels, Marie-Christine 1997: Merchants, interlopers, seamen and corsairs: The "Flemish" Community in Livorno and Genoa 1615-1635. Uitgeverij Verloren. (GB). 
Glamann, Kristof 1953: The Dutch East India Company's Trade in Japanese Copper, 1645-1736. (bibliografi.dk/...).
Glamann, Kristof: Dutch-Asiatic Trade 1620-1740. 
Glamann, Kristof 1971: European Trade, 1500-1750 (Econ. Hist. of Eur. S).
Glamann, Kristof 1974: European Trade 1500-1750. The Fontana Economic History of Europe, ed. C.M. Cipolla. Volume II, chapter 6, 426-427.. 
Glete, Jan 1993: Navies and Nations. Warships, Navies, ad State Building in Europe and America, 1500 - 1860. Bind 2. Stockholm 1993.
Goor, Jurrien van 2004: Prelude to Colonialism: The Dutch in Asia. Uitgeverij Verloren. (GB). 
Gøbel, Erik 2005: Dutch Influences on the Danish East India Company, 1616-c.1629 (i Jan Parmentier, ed., Noord-Zuid in Oost-Indisch perspectief, Zutphen 2005, pp. 177-186). (k).
Houtte, J.A. van 1977: An Economic History of the Low Countries. Littlehampton Book Services (LBS).
Israel, Jonathan 1989: Dutch primacy in world trade, 1585-1740. Clarendon Press. (GB).
Israel, Jonathan 1997: Conflicts of Empires: Spain, the Low Countries and the strugle for World Supremecy, 1585-1713. London. 
Modelski, George and WR Thompson 1988: Seapower in global politics, 1494-1993. (CW).
Munro, John H. 1999: The Low Countries' export trade in textiles with the Mediterranean basin, 1200-1600: a cost-benet analysis of comparative advantages in overland and maritime trade routes. Department of Economics, University of Toronto. March 1999.
http://mpra.ub.uni-muenchen.de/15903/2/MPRA_paper_15903.pdf 
Nederlandsh Economisch-Historich Archief ed. 1993: Economic and Social History in the Netherlands. Volume 4. Special Number: The Dutch Economy in the Golden Age. neha.nl/publications/eshn_4-1993.php
Ormrod, David 2003: The Rise of Commercial Empires: England and the Netherlands in the Age of Mercantilism, 1650-1770. Cambridge University Press. (GB). 
Parker, Geoffrey & Lesley M. Smith ed.: The General Crisis of the Seventeenth Century. 1978. Routledge. (GB). 
Pocock, J. G. A. 2010: “The Atlantic Republican Tradition: The Republic of the Seven Provinces.” Republics of Letters: A Journal for the Study of Knowledge, Politics, and the Arts 2, no. 1 (December 15, 2010): Issue: Volume 2, Issue 1.
http://rofl.stanford.edu/node/72
t'Hart, M. C. 1993: The Making of a Bourgeois State: War, Politics and Finance During the Dutch Republic. Manchester.
Tielhof, Milja van 2002: The 'mother of All Trades': The Baltic Grain Trade in Amsterdam from the Late Sixteenth to the Early Nineteenth Century. (GB). 
Review: eh.net/bookreviews/library/0666.
Tracy, James ed. 1990: The Rise of Merchant Empires. Long-Distance Trade in the Early Modern World, 1350-1750. (GB).
Tracy, James 1997: The Political Economy of Merchant Empires: State Power and World Trade, 1350-1750 (Studies in Comparative Early Modern History). (GB).
Tracy, James 2008: The Founding of the Dutch Republic: War, Finance, and Politics in Holland. Oxford. (GB). 
Vries, Jan de 1978: Barges and capitalism. Wageningen.
Vries, Jan de & A. M. van der Woude 1997: The First Modern Economy: Success, Failure, and Perseverance of the Dutch. Cambridge University Press. (GB).
Wee, Herman ed. 1988: The Rise and Decline of Urban Industries in Italy and in the Low Countries: Late Middle Ages - Early Modern Times. Leuven UP. (GB).
Wijnroks, E.H.: Anglo-dutch rivalry in russian trade in the latter half of the 16th century.
In: Lemmink et al.: Baltic affairs. Side 413-472.
Wilson, Charles 1968: Dutch Republic and the Civilisation of the Seventeenth Century
McGraw-Hill. (Se også Coleman, D. C. 2006).
Zanden, J.L. van: Economic growth in the golden age. In: Davids en Noordegraaf: Dutch economy. Side 5-26. Se også neha.nl/publications/eshn_4-1993.php.
Webreferencer 
States-General of the United Netherlands 1614: Grant of Exclusive Trade to New Netherland by the States-General of the United Netherlands; October 11, 1614.
The Avalon Project. yale.edu/lawweb/avalon/states/charter_011.htm
States-General of the United Netherlands 1621: Charter of the Dutch West India Company: 1621. The Avalon Project. yale.edu/lawweb/avalon/westind.htm 
Kilder 
Øresundstold
Baltic Shipping and Trade, 1497-1857: Research Possibilities of Sound Toll Registers Online
www.soundtoll.nl
(hollandsk website med mulighed for at vælge engelsk sprog.  (k).

Rembrandt: The Night Watch (1642). (wp)
Virksomheden Trip bij i Sverige.
Maleri af van Everdingen 1662.
(de Jong 2005). (GB).
Hollændere udvikler industrien i Sverige.

Tørveskrabning omkring 1618. (Ormrod 2003:246).
Omkring 1640 er der en energikrise, mangel på træ og trækul. (Ormrod 2003:245).

Bohn, Michael 2008: verdenshandel.dk. netgrafik.com

 design: netgrafik.com  Koncept Kronologi  Teori  Referencer  Links   Indeks    Debat    Kontakt

 Til forsiden   Tilbage   Næste side