Debat
verdenshandel.dk skrives af kultursociolog Michael Bohn.
verdenshandel.dk er under konstruktion, men indeholder arbejdsskitser
til lande og emner. Links til de omtalte lande er permanente,
men teksterne vil blive opdaterede.
Samarbejdspartnere søges til nye sektioner på
websitet om tvæfaglige emner, f.eks.
1: Opdagelsesrejser, navigation/matematik og kulturelle former.
2: Billedkunst, historie og samfund. Læs
mere under kontakt.
Forslag, kritik og debatindlæg er velkomne, helst
via webformular
www.netgrafik.com/kontakt
Forslag til debatemner
Samfundsvidenskab og politik.
Økonomiske og kulturelle årsagssammenhænge
i historien.
Samfundsvidenskab og politik
Samfundet og historien er det videnskabelige genstandsområde,
der er mest sensitivt overfor den aktuelle herskende ordens politiske
interesser. Socialistiske- og liberalistiske interessegrupper
formulerer hver deres samfundsteorier, der søger at legitimere
deres politiske mål. Det medfører at de nemt kommer
til at "se det, de forventer at se", fordi givne emner
prioriteres ud fra den politiske kamps behov, med risiko for
at miste overblikket over helheden. (Karl Popper). Den videnskabelige
socialisme blev grundlagt af Karl Marx og den liberalistiske
funktionalisme af Emile Durkheim.
Som alternativ til den rationalistiske samfundsvidenskabs to
politisk forankrede retninger, eksisterer der en tredje teoriretning,
der blev grundlagt af Max Weber, og her vil blive kaldt for historisme:
.
Historisme
Den rationalistiske samfundsvidenskab har en tredje teoriretning,
der sætter politisk neutralitet højt, samtidig med
at den mener at de politiske interesser er samfundsskabte, som
den videnskabelige socialisme gør det. Karl Popper formulerede
begrebet "kritisk rationalisme" som betegnelse for
denne teoriretning. Karl Poppers teori var en ensidig afvisning
af den socialistiske teori, og han undlod et kritisk studie af
den liberalistisk-funktionalistiske teori, der kan afsløre
den som legitimationsideologi for kapitalinteresser. Den tredje
rationalistiske teoriretning har mange varianter: Strukturation
(Giddens), kommunikativ handlen (Habermas) og social habitus
(Bourdieu). I studiet af verdenshandelens opkomst er F.Braudel
en repræsentant for denne retning.
Den "kritiske rationalismes" samfundsvidenskabelige
teori kaldes her for "historisme".
Historismen mener at historien kan deles op i perioder, hvor
hver periode kan karakteriseres ved egne kulturelle- og økonomiske
lovmæssigheder, defineret som en epoke.
Moderniseringsteori
Den liberalistiske funktionalisme mener at mennesket i sin kerne
besidder en transhistorisk normalitet, nemlig liberalisme, og
at socialisme, feudalisme med mere, er degenerative afvigelser
fra den ønskede normaltilstand. Anvendelsen af denne "normalitetsmålestok"
medførte i 1960`erne udviklingen af moderniseringsteorien,
der mente at u-landene skulle kopiere i-landenes udviklingsmodel,
læs: liberalistiske udviklingsmodel. (Parsons-Rostow-Huntington-Mead
tradition).
Afhængighedsteorien, center-periferimodel
Som modsætning til moderniseringsteorien udviklede den
socialistiske samfundsvidenskab "afhængighedsteorien",
der mente at i-landene, især England, havde skabt er ulige
afhængighedsforhold, hvor ulandene gennem den kolonialistiske
periode var blevet reduceret til råvareproducenter, der
var afhængige af at sælge deres varer til i-landene,
og i-landene bestemte markedsprisen. Denne teoriretning var dermed
fortaler for u-landenes interesser. I begyndelsen anbefalede
teoriretningen en strategi for u-landene der gik ud på
at de skulle frakoble sig fra verdensmarkedet, men senere blev
denne strategi reformeret af Keohane.
Wallerstein og især A.G. Frank er hovedrepræsentanter
for denne tradition.
I nedenstående referenceliste er valgt en repræsentant
for hver af de tre teoriretninger, liberalisme, socialisme og
historisme:
Socialistisk samfundsvidenskab: Immanuel Wallerstein.
Liberalistsik samfundsvidenskab: Walter Russell Mead.
Historistisk samfundsvidenskab: Ronald Findlay & Kevin O'Rourke. |
