Indledning  m  Portugal   m Spanien  mHolland mFrankrig m England  m USA  m Konklusion

  The City Canal  i London. Transportcenter for Englands handel med Indien.

Andre G. Frank 1998: ReOrient. www.rrojasdatabank.org/agfrank..
Links
www.rrojasdatabank.org...
Interview med Andre G. Frank
web.archive.org...

Debat

verdenshandel.dk skrives af kultursociolog Michael Bohn.
verdenshandel.dk er under konstruktion, men indeholder arbejdsskitser til lande og emner. Links til de omtalte lande er permanente, men teksterne vil blive opdaterede.

Samarbejdspartnere søges til nye sektioner på websitet om tvæfaglige emner, f.eks.
1: Opdagelsesrejser, navigation/matematik og kulturelle former.
2: Billedkunst, historie og samfund. Læs mere under kontakt.

Forslag, kritik og debatindlæg er velkomne, helst via webformular
www.netgrafik.com/kontakt

Forslag til debatemner
Samfundsvidenskab og politik.
Økonomiske og kulturelle årsagssammenhænge i historien.

Samfundsvidenskab og politik
Samfundet og historien er det videnskabelige genstandsområde, der er mest sensitivt overfor den aktuelle herskende ordens politiske interesser. Socialistiske- og liberalistiske interessegrupper formulerer hver deres samfundsteorier, der søger at legitimere deres politiske mål. Det medfører at de nemt kommer til at "se det, de forventer at se", fordi givne emner prioriteres ud fra den politiske kamps behov, med risiko for at miste overblikket over helheden. (Karl Popper). Den videnskabelige socialisme blev grundlagt af Karl Marx og den liberalistiske funktionalisme af Emile Durkheim.
Som alternativ til den rationalistiske samfundsvidenskabs to politisk forankrede retninger, eksisterer der en tredje teoriretning, der blev grundlagt af Max Weber, og her vil blive kaldt for historisme:
.

Historisme
Den rationalistiske samfundsvidenskab har en tredje teoriretning, der sætter politisk neutralitet højt, samtidig med at den mener at de politiske interesser er samfundsskabte, som den videnskabelige socialisme gør det. Karl Popper formulerede begrebet "kritisk rationalisme" som betegnelse for denne teoriretning. Karl Poppers teori var en ensidig afvisning af den socialistiske teori, og han undlod et kritisk studie af den liberalistisk-funktionalistiske teori, der kan afsløre den som legitimationsideologi for kapitalinteresser. Den tredje rationalistiske teoriretning har mange varianter: Strukturation (Giddens), kommunikativ handlen (Habermas) og social habitus (Bourdieu). I studiet af verdenshandelens opkomst er F.Braudel en repræsentant for denne retning.
Den "kritiske rationalismes" samfundsvidenskabelige teori kaldes her for "historisme".
Historismen mener at historien kan deles op i perioder, hvor hver periode kan karakteriseres ved egne kulturelle- og økonomiske lovmæssigheder, defineret som en epoke.

Moderniseringsteori
Den liberalistiske funktionalisme mener at mennesket i sin kerne besidder en transhistorisk normalitet, nemlig liberalisme, og at socialisme, feudalisme med mere, er degenerative afvigelser fra den ønskede normaltilstand. Anvendelsen af denne "normalitetsmålestok" medførte i 1960`erne udviklingen af moderniseringsteorien, der mente at u-landene skulle kopiere i-landenes udviklingsmodel, læs: liberalistiske udviklingsmodel. (Parsons-Rostow-Huntington-Mead tradition).

Afhængighedsteorien, center-periferimodel
Som modsætning til moderniseringsteorien udviklede den socialistiske samfundsvidenskab "afhængighedsteorien", der mente at i-landene, især England, havde skabt er ulige afhængighedsforhold, hvor ulandene gennem den kolonialistiske periode var blevet reduceret til råvareproducenter, der var afhængige af at sælge deres varer til i-landene, og i-landene bestemte markedsprisen. Denne teoriretning var dermed fortaler for u-landenes interesser. I begyndelsen anbefalede teoriretningen en strategi for u-landene der gik ud på at de skulle frakoble sig fra verdensmarkedet, men senere blev denne strategi reformeret af Keohane.
Wallerstein og især A.G. Frank er hovedrepræsentanter for denne tradition.

I nedenstående referenceliste er valgt en repræsentant for hver af de tre teoriretninger, liberalisme, socialisme og historisme:
Socialistisk samfundsvidenskab: Immanuel Wallerstein.
Liberalistsik samfundsvidenskab: Walter Russell Mead.
Historistisk samfundsvidenskab: Ronald Findlay & Kevin O'Rourke.


Referencer: Debat om handelsimperiers opkomst, storhedstid og fald

Findlay, Ronald & Kevin O'Rourke 2007: Power and Plenty: Trade, War, and the World Economy in the Second Millennium. Princeton. (PDF).
Mead, Walter Russell 2007: God and Gold: Britain, America, and the Making of the Modern World.
Se også interview med Walter Russell Mead, Council on Foreign Relations (CFR).
www.cfr.org/publication/14458/god_and_gold.html. (Audio og video).
Wallerstein, Immanuel 2003: The Decline of American Power: The U.S. in a Chaotic World. New York: The New Press.
(Se og tidsskriftet JWSR, samt A.G. Frank 1998: ReOrient.
www.rrojasdatabank.org/agfrank...).

Mead, Walter Russell 2007: God and Gold.
Se interview med Walter Russell Mead på video, herunder.
Interview med Walter Russell Mead i Council on Foreign Relations (CFR). 
cfr.org/publication...

Bohn, Michael 2008: verdenshandel.dk. netgrafik.com

 design: netgrafik.com  Koncept Kronologi  Teori  Referencer  Links   Indeks    Debat    Kontakt

 Til forsiden   Tilbage   Næste side