Teori
For at kunne identificere de vigtigste årsager til den
historiske udvikling, anvendes en samfundsvidenskabelig analysemodel,
der tager udgangspunkt i arbejdsdelingens betydning for samfundet.
Arbejdsdelingen kræver udveksling af produkter, der kan
være af forskellig type: feudalistisk, kapitalistisk med
mere.
Centrale problemer der belyses
Den økonomiske arbejdsdelings samspil med kulturen.
Rivaliseringen mellem samfundene og dens betydning for samfundsudviklingen.
Årsagerne til den historiske udvikling analyseres
ud fra fem teorifraktioner
1: Determinationsteori:
Geografi, demografi, teknik, økonomi, politik, kultur
og ideologi.
2: Dominationsteori - produktionsmåder:
Klasser og interessegrupper, f.eks aristokrati, handelskapitalister
m.m.
3: Hegemoniteori - samfundsformation:
Landespecifikke klassekonstellationer, der hæmmer eller
fremmer udviklingen.
F.eks. især forskellen mellem Frankrig og England. (Asher
1960).
4: Totalitetsteori - geopolitik
Europas opdeling i mange rivaliserende lande, skaber efter mange
forskeres mening en udviklingsdynamik, til forskel fra f.eks.
Kina der styres af en centralmagt.
Begrebet international politik anvendes bedst efter nationalstaterne
opstår i 1600-tallet.
5: Historieteori - konjunktur
Den historiske konjunktur i givne lande kan have afgørende
betydning for udviklingsforløbet, f.eks. var Kina verdens
førende handelsmagt i begyndelsen af 1400-tallet, men
en paladsrevolution afskaffede flåden og medførte
dermed en bedre mulighed for Portugals ekspansion i Asien.
Hypotese
Arbejdsdelingens udvidelse fra 1500-tallet medfører en
handelskapitalistisk udvikling, der begynder i Holland og får
sin storhedstid i England og USA. Der er mange årsager
til at europæiske lande bliver førende, men Europas
geografiske forhold er hovedårsagen til at europæiske
lande bliver førende i verdenshandelen fra 1500-tallet.
Det teoretiske grundlag er inspireret af F.Braudel, I.Wallerstein,
E.O. Wright, R.Findlay og K. O'Rourke. |
