Indledning  m  Portugal   m Spanien  mHolland mFrankrig m England  m USA  m Konklusion

  The City Canal  i London. Transportcenter for Englands handel med Indien.

Sir Walter Raleigh.

Sir Walter Raleigh formulerer formålet med Englands udenrigspolitik omkring år 1600:
"Den der har herredømmet over havet kontrollerer handelen, og den der kontrollerer handelen behersker verdens rigdomme og som konsekvens deraf selve verden".
(britannia.com/bios...)

Fra middelhavshandel over europahandel til verdenshandel

Verdenshandelens historie begynder med Portugals opdagelse af søvejen til Indien og Spaniens opdagelse af Amerika. Portugal og Spanien overtager den førende rolle som Venedig og Genova havde med handel med Asien.
Portugal og Spaniens etablering af verdenshandelen i 1500-tallet får Holland, Frankrig og England til at reagere med opbygning af rivaliserende handelsimperier, der på skift erobrer en betydelig del af verdenshandelen og efterfølges af USAs erobring af den militære kontrol med verdenshandelen ved den 2.verdenskrigs slutning i 1945.

Arbejdsdeling, handel og voksende regionale netværk
Indtil jernbanerne i 1800-tallet muliggjorde billig transport over land, foregik handel af betydning via vandveje, der var ca. 50 gange så effektive. Byer ved sejlbare floder og kyster bliver derfor de førende handelsområder. Størstedelen af verdenshandelens transport foregår stadig via vandveje.

Indtil 1300-tallet var Europas søhandelsveje delt i tre hovedregioner:
Middelhavet, den Engelske Kanal og Østersøen.
1: Middelhavet kontrolleres af Venedig og Genova.
2: Den Engelske Kanal kontrolleres af Southampton og Brügge.
3: Østersøen kontrolleres af Danmark og Hansaen.
I 1300-tallet forbedres skibbygnings teknologien, så de tre handelsregioner kan integreres via søhandelsveje. Udviklingen begynder i middelhavsområdet, der sender de første handelsskibe til Nordeuropa i begyndelsen af 1300-tallet. I 1400-tallet bliver skibene forbedret, så de kan anvendes til oceangående godstransport, kulminerende i skibstypen karavellen, der danner prototypen på et sejlskib indtil sejlskibene bliver afløst af dampskibene i 1800-tallet. (Cipolla 1985).

Middelhavshandel: Byzans og Venedig, 495-1498

Efter romerrigets deling i år 495 er det østromerske rige, Byzans, Europas førende handelscenter. Byzans er drivkraft i udviklingen af Europas handel, med Venedig som mellemstation sælges Asiens luksusvarer, silke og krydderier, til det øvrige Europa. Venedig skaber udvikling i Mellem- og Nordeuropa, hvor fire byer bliver førende handelscentre: Augsburg i det sydtyske område, Southampton i Sydengland, Brügge i det belgiske/flamske område og Troyes i det franske Champagne område. Augsburg bliver center for sølvmindrift og Venedig køber sølvet for at bruge det til at købe varer i Asien for. (Kellenbenz 1990). Southampton, Brügge og Troyes bliver centre for klædehandel. (Braudel 1992).

Korstog og tempelriddere: 1099-1307
Vesteuropas handelsekspansion begynder i 1099, hvor Byzans der er truet af tyrkisk ekspansion anmoder om hjælp til at standse dem. Nordeuropa svarer positivt og der organiseres flere korstog. Korstogenes ledere kommer fra handelscentrene Brügge og Troyes, der har interesse i at kontrollere handelsvejene til Asien. Det første korstog erobrer Jerusalem i 1099.

Det 4.korstoget i 1204 anvender Venedig til at erobre magten over Byzans, ved at kræve at korsfarerne angriber Byzans, som betaling for deres transport med Venedigs skibe. Venedig og korsfarernes organisation tempelridderordenen bliver dermed de to førende vesteuropæiske handelsmagter, der har kontrol med handelsvejene til Asien via Middelhavets handelsruter. I 1200-tallet får tempelridderne kontrol over handelsvejene fra Nordeuropa til Mellemøsten over land, mens Venedig kontrollerer søvejene. Tempelriddernes fæstninger fungerer som Europas bankvæsen og tempelridderorden bliver rig.

Fra middelhavshandel til europahandel, 1307-1443
I 1307 arresterer den franske konge tempelridderne for kætteri og beslaglægger deres formue. Med den franske del af Tempelridderordenens fald bliver handelsforbindelsen over land fra Venedig, over Augsburg til Brügge ikke længere kontrolleret af en enkelt magt og transporten fordyres. Som alternativ handelsrute tages sejlruten fra Middelhavet, gennem Gibraltarstrædet til Atlanterhavet i anvendelse, selvom Middelhavets galejskibe ikke er egnet til sejlads på Atlanterhavet.
Kontrollen med Gibraltarstrædet bliver dermed i de kommende århundrede af afgørende militærstrategisk betydning for handelen mellem Nord- og Sydeuropa, ligesom kontrollen med Brennerpasset var det tidligere.

Handelsskibene fra Venedig og Genova sejler først til Southampton i Sydengland og køber uld, der derefter afsættes i Brügge. I Brügges fabrikker forarbejdes ulden til fin klæde der sælges til aristokratiet og rige borgere.
I 1300-tallet kontrollererer Venedig, Firenze og Genova Europas handel med varer fra Asien og Afrika. (Lane 1950). (Lopez 1972).

Korstogene mislykkedes og i 1453 erobrer tyrkerne Byzans og får dermed kontrol med Europas handelsveje til Asien via Middelahvet. De europæiske handelsinteresser får dermed et øget incitament til at finde en ny handelsrute til Asien via Atlanterhavet.

Fra europahandel til verdenshandel, 1443-1498

Genova og Portugals tempelridderorden/kristusridderorden
Initiativet til at finde en ny søvej til Indien, kommer fra to interessegrupper, handelshuse i Genova og tempelridderordenen i Portugal.

Genova og Columbus, 1492
I 1400-tallet bliver Genova udkonkurreret af Venedig, så efter Genovas fald i kampen om kontrollen over Middelhavet får handelsfolk fra Genova interesse i at finde en ny søvej til Indien. Columbus fra Genova prøver at overbevise først Portugal og derefter Spanien om en ny rute til Indien, tværs over Atlanterhavet, som alternativ til en rute syd om Afrika. Columbus afvises af Portugal, men i 1492 bliver hans ekspeditionsplan godkendt af Spanien og han bevilliges tre skibe til ekspeditionen.

Portugal og tempelridderorden/kristusridderorden, 1443-1498
Efter den franske del af tempelridderordenens fald i 1307, tager tempelridderordenens arvtagere i Portugal, der nu kalder sig for kristusriddere, initiativ til at finde- og erobre kontrollen med søvejen til Indien syd om Afrika. Portugal forhandler sig til retten til kontrol over sejlads på Afrikas atlanterhavskyst og opretter et søfartsakademi i Sagres omkring 1443.
Middelhavets handelsmagter var erfarne i kystsejlads, men en ny rute til Indien via Atlanterhavskysten, syd om Afrika og gennem det Indiske Ocean kræver en innovaton af skibsteknologien og navigationskundskaberne. (Cipolla 1985). Det vigtigste initiativ til den udvikling tages i Portugal, hvor kristusriddere, ledet af deres stormester Henrik Søfareren opretter et navigations-akademi omkring 1443 og begynder at organisere navigationøvelser i Atlanterhavet og udvikle skibstypen karavellen. Portugiserne starter en ekspansion ned langs Afrikas atlanterhavstkyst, hvor de erobrer guld, slaver og elfenben. Afrikas rigdomme medfører at Portugal for en tid koncentrerer sig om ekspansion i Afrika. Med rigdommene fra Afrika får Portugal opsparet en formue, der kan anvendes til den videre udforskning af søvejen til Indien, der opdages i 1498.

Vurdering
Forskellen mellem de to initiativer til at finde søvejen til Indien er, at Columbus repræsenterer handelsinteresser i Genova, der ikke har adgang til Atlanterhavet, mens Kristusridderordenen er magthavere i Portugal, der geografisk set er det bedste udgangspunkt for sejlads til Indien syd om Afrika.

Verdenshandelens portugisisk-spanske epoke, 1500-1600

Den første epoke i verdenshandelens historie kan deles i to faser, den første fase er portugals erobring af kontrollen med det Indiske Ocean i den første halvdel af 1500-tallet. Den anden fase begynder med Spaniens opdagelse af kæmpestore sølvforekomster i Sydamerika omkring 1550. Sølvet giver Spanien en rigdom, der bl.a. anvendes til at financiere en militær bekæmpelse af de spirende Nordeuropæiske handelsimperier, Holland og England.

Portugals kontrol med søvejen syd om Afrika får Spanien til at godkende Columbus´ forslag om at nå frem til Indien ved at sejle mod vest over Atlanterhavet. Columbus har beregnet jordens omkreds helt forkert, men er i 1492 heldig at opdage et nyt kontinent på vejen, der senere kaldes for Amerika.

I 1498, opdager portugiseren Vasco da Gama søvejen til Indien syd om Afrika og Portugal bliver rigt på import og videresalg af peber fra Indien.

I begyndelsen af 1500-tallet besejrer Spanien indianerne i Sydamerika og tjener på plyndringer og tributter, men deres erobringer får først stor økonomisk betydning fra 1550`erne, da der findes meget store sølvforkomster i Potosi. En stor del af sølvet anvendes til at købe varer i Kina for. Spanien opretter den første globale handelsrute mellem Europa, Sydamerika og Asien i 1565, ruten går fra Sevilla over Atlanterhavet til Vera Cruz, over land til Acapulco og derefter over Stillehavet til Manila i Filippinerne. (Kort, PDF).
Portugal og Spaniens opdagelser udvikler en global arbejdsdeling med verdenshandel mellem Europa, Asien, Afrika og Sydamerika.

Global magtdeling mellem Portugal og Spanien: Tordesillas-traktaten 1494
I 1494 deler Portugal og Spanien verden imellem sig med pavens velsignelse, stadfæstet i Tordesillas-traktaten og opbygger globale handelsruter, der gør dem til 1500-tallets to førende handelsimperier.
Portugal tjener godt på krydderihandel og beskatning af handelsfolk i erobrede områder i Asien. Spanien bliver rigt på fundet af store sølvforekomster i Amerika. I 1580 får Spanien kontrol over Portugal og bliver dermed det første verdensimperium.

Magtforskydning fra Sydeuropa til Nordeuropa: 1565-1588
Tordesillas-traktaten anerkendes ikke i Nordeuropa, der med reformationen i 1500-tallet reagerer ved at udfordre det katolske Sydeuropas monopol på verdenshandelen. Holland er under spansk overherredømme, men indleder i 1565 et oprør der støttes af England. I 1588 sender Spanien den spanske armada mod England og landtropper mod Holland for at bevare sit herredømme, men lider nederlag. (Parker 2000).

Magtforskydning fra Spanien til Holland: 1588-1672
Hollands frigørelse fra spansk overherredømme og innovativ skibsbygning medfører at Holland bliver det næste førende handelsimperium i begyndelsen af 1600-tallet. Amsterdam bliver den førende handelsby og finanscenter. Hollands rige handelsimperium udfordres af Frankrig og England, der i 1600-tallet reagerer med at opbygge statsstøttet handelsvirksomhed for at kunne konkurrere med Holland.

Magtforskydning fra Holland til Frankrig og England: 1672-1715
I 1672 angriber Frankrig Holland, med Englands godkendelse i en hemmelig traktat. Frankrig erobrer dele af Holland, men oppositionen i England sympatiserer med Holland og i 1688 invaderer Holland England og gennemfører med oppositionen en revolution, som de kalder for "the glorious revolution". Revolutionen allierer Holland og England mod Frankrig der nu bliver trængt tilbage. Frankrig og England bliver 1700-tallets to supermagter, der kæmper om kontrol med verdenshandelen i Nordamerika og Indien, samtidig med at de trænger de tidligere handelsmagter tilbage. Rivaliseringen slutter med Englands sejr i 1815 i Napoleonskrigene.

Magtforskydning fra Frankrig til England: 1715-1815
1700-tallet er præget af Frankrig og Englands kampe om verdensherredømmet. Frankrigs handelsimperium trænges tilbage i 7-årskrigen, 1756–1763 og efter Napoleonskrigene slutter med Napoleons nederlag i slaget ved Waterloo i 1815 kontrollerer England verdenshandelen.

Pax Britannica, 100-årsfreden: 1815-1914
England kontrollerer verdenshandelen fra 1815 indtil den 1.verdenskrig begynder i 1914, hvor England udfordres af Tyskland. (Polanyi).
I 1800-tallet giver den industrielle revolution i England store militære fordele og England udvider sine imperialistiske erobringer.

Magtforskydning fra England til USA: 1914-1944

England og USAs forsoning -The great rapprochement
I 1890`erne bliver Englands industriproduktion og dermed potentielle militære styrke overhalet af Tysklands og USAs. England har ikke styrke til at holde begge de to store udfordrere tilbage og vælger at give efter for USAs krav om kontrol over Sydamerika, for at kunne koncentrere sin militærmagt om at blokere for Tysklands ekspansion. Derudover har England bidraget til USAs industrialisering med store lån, så de to lande er blever knyttet financielt sammen i et nyt finansborgerskab ledet af J.P. Morgan`s bank, der reelt fungerer som en privat statsbank, ligesom Bank of England. (Brandeis 1914). Lederne i begge lande er enige om at verdenshandelen skal financieres via en guldfod,.

USA
I USA er infrastrukturen færdigudviklet med jernbaner og storkapitalen, organiseret i det republikanske parti, ønsker nu en global ekspansion. Alfred Mahan udvikler en offensiv flådestrategi, der baseret på erfaringerne fra Englands søherredømme, anbefaler bygning af store slagskibe, (Mahan 1890). I 1898 indleder USA en krig mod Spaniens kolonier Cuba og Filippinerne der erobres.

Alliancen mellem England og USA præger hele 1900-tallet, hvor først Tyskland nedkæmpes i to verdenskrige og derefter Sovjetunionen i den kolde krig.

De to verdenskrige mellem England og Tyskland svækker England og i perioden mellem den 1.- og 2.verdenskrig bliver USA den førende handelsmagt og dollaren bliver verdens handelsvaluta ved Bretton Woods konferencen i 1944.
USA og Sovjetunionen kæmper om verdensherredømmet i den kolde krig, fra den 2.verdenskrigs slutning i 1945 til 1989 hvor Sovjetblokken opløses.

Magtforskydning fra USA mod globalisering eller regionalisering
Med Sovjetblokken opløsning i 1989 er USA den eneste supermagt og sandsynligheden for flere verdenskrige er dermed kraftigt reduceret.
Alle betydende lande samarbejder i verdenshandelsorganisationen, World trade organisation, WTO, og nogle forskere mener derfor at verden befinder sig i en globaliseringsproces, mens andre forskere mener at handelssamarbejdet vokser mere i store regioner og derfor forudser en regionalisering, frem for globalisering. (Held et al. 1999).


Referencer: Generelt om handelsimperier

Abernethy, David 2000: The Dynamics of Global Dominance: European Overseas Empires, 1415-1980. Yale University Press. (Review/H-Net, PDF). 
Asher, E.L. 1960: The Resistance to the Maritime Classes: The Survival of Feudalism in the France of Colbert. Berkeley.
Boxer, Charles 1969: The Portuguese Seaborne Empire, 1415-1825.
Brandeis, Louis 1914: Other People's Money - and How the Bankers Use It. (B).
Braudel, Fernand 1992: The Wheels of Commerce. Civilization and Capitalism: 15Th-18th Century -Volume 2.  
Brewer, J. 1989: The Sinews of Power: War, Money and the English State, 1688-1783. 
Cipolla, Carlo 1985: Guns, Sails, and Empires: Technological Innovation and the Early Phases of European Expansion, 1400- 1700. Sunflower University Press.
Davis, Lance and R. Huttenback 1988: Mammon and the Pursuit of Empire: The Economics of British Imperialism. Cambridge University Press.
Ferro, Marc 1997: Colonization: A Global History. London. (GB).
Findlay, Ronald & Kevin O'Rourke 2007: Power and Plenty: Trade, War, and the World Economy in the Second Millennium. Princeton. (PDF).
Glete, Jan 2000: Warfare at Sea, 1500-1650: Maritime Conflicts and the Transformation of Europe. Routledge. (GB). 
Glete, Jan 2002: War and the State in Early Modern Europe: Spain, the Dutch Republic and ... Routledge. (GB).
Hattendorf, John red. 1997: Doing Naval History: Essays Toward Improvement. (GB).
Hattendorf, John Editor-in-Chief 2007: The Oxford Encyclopedia of Maritime History. 4 Volume Set. (CW).
Held, David et al. 1999: Global Transformations. (CW).
Held, David and A.McGrew 2007: Globalization/Anti-Globalization: Beyond the Great Divide. Polity. (GB).
Israel, Jonathan 1989: Dutch primacy in world trade, 1585-1740. Clarendon Press. (GB).
Kellenbenz, Hermann 1990: Die Fugger in Spanien und Portugal bis 1560.
Kennedy, Poul. 1976: The Rise and Fall of British Naval Mastery. 
Kennedy, Poul 1987: The Rise and Fall of the Great Powers: Economic Change and Military Conflict from 1500 to 2000.
Lane, Frederic 1950: "Force and Enterprise in the Creation of Oceanic Commerce." In: The Tasks of Economic History. (Supplemental issue of the Journal of Economic history 10, pp. 19-31.
Lopez, Robert S. 1972: Commercial Revolution in the Middle Ages. Prentice Hall. (GB).
Angus Maddison 2006: The World Economy:
Volume 1: A Millennial Perspective 2001.
Volume 2: Historical statistics 2003. OECD. (GB). 
Mahan, Alfred 1890: The Influence of Sea Power Upon History, 1660-1783. (PG).
Mann, Michael 1986: The Sources of Social Power 1: A History of Power from the Beginning to AD 1760. 2 vols. Cambridge 1986.
Northrup, Clark ed. 2005: Encyclopedia of world trade. Vol. 1-4. 
Parker, Geoffrey 1996: The Military Revolution: Military Innovation and the Rise of the West, 1500-1800. (GB). 
Parker, Geoffrey 2000: The Grand Strategy of Philip II. Yale University Press.
Parry, John 1966: The Spanish seaborne empire.
Tilly, C. 1992: Coercion, Capital, and European States, AD 990-1992 Rev. ed. Cambridge.
Tilly, Charles (ed.) 1995: Citizenship, Identity and Social History. Cambridge. 
Tracy, James 1990: The Rise of Merchant Empires. (GB).
Von Laue 1987: The World Revolution of Westernization: The Twentieth Century in Global Perspective. New York.
Wallerstein, Immanuel 1974: The Modern World-System, vol. I: Capitalist Agriculture and the Origins of the European World-Economy in the Sixteenth Century. New York. (Se også tidsskriftet JWSR).
Wolf, Eric 1982: Europe and the People Without History. University of California Press.
 
Referencer, udvalgte: "Rise and Fall" teori
Abernethy, David 2000: The Dynamics of Global Dominance: European Overseas Empires, 1415-1980. Yale University Press. (Review/H-Net, PDF). (Review-2)
Findlay, Ronald & Kevin O'Rourke 2007: Power and Plenty: Trade, War, and the World Economy in the Second Millennium. Princeton. (PDF). 
Kennedy, Poul 1987: The Rise and Fall of the Great Powers: Economic Change and Military Conflict from 1500 to 2000.
McNeill, William: The Rise of the West.
McNeill, William 1989: The Age of Gunpowder Empires, 1450-1800. Washington. 
Tilly, C. 1992: Coercion, Capital, and European States, AD 990-1992.
Rev. ed. Cambridge.
Wallerstein, Immanuel 1974: The Modern World-System, vol. I: Capitalist Agriculture and the Origins of the European World-Economy in the Sixteenth Century. New York. (Se også tidsskriftet JWSR).
 
Referencer, udvalgte: Afvisning af "Rise and Fall" teori
Goldstone, Jack 2002: Efflorescence and Economic Growth in World History: Rethinking the ‘Rise of the West’ and the Industrial Revolution.
Journal of World History vol. 13, 2002: 323–389. (PRIZES AWARDED IN 2004).


Bohn, Michael 2008: verdenshandel.dk. netgrafik.com

 design: netgrafik.com  Koncept Kronologi  Teori  Referencer  Links   Indeks    Debat    Kontakt

 Til forsiden   Tilbage   Næste side