|
Verdenshandelens historie begynder med Portugals opdagelse
af søvejen til Indien og Spaniens opdagelse af Amerika.
Portugal og Spanien overtager den førende rolle som Venedig
og Genova havde med handel med Asien.
Portugal og Spaniens etablering af verdenshandelen i 1500-tallet
får Holland, Frankrig og England til at reagere med opbygning
af rivaliserende handelsimperier, der på skift erobrer
en betydelig del af verdenshandelen og efterfølges af
USAs erobring af den militære kontrol med verdenshandelen
ved den 2.verdenskrigs slutning i 1945.
Arbejdsdeling, handel og voksende regionale netværk
Indtil jernbanerne i 1800-tallet muliggjorde billig transport
over land, foregik handel af betydning via vandveje, der var
ca. 50 gange så effektive. Byer ved sejlbare floder og
kyster bliver derfor de førende handelsområder.
Størstedelen af verdenshandelens transport foregår
stadig via vandveje.
Indtil 1300-tallet var Europas søhandelsveje delt i
tre hovedregioner:
Middelhavet, den Engelske Kanal og Østersøen.
1: Middelhavet kontrolleres af Venedig og Genova.
2: Den Engelske Kanal kontrolleres af Southampton og Brügge.
3: Østersøen kontrolleres af Danmark og Hansaen.
I 1300-tallet forbedres skibbygnings teknologien, så de
tre handelsregioner kan integreres via søhandelsveje.
Udviklingen begynder i middelhavsområdet, der sender de
første handelsskibe til Nordeuropa i begyndelsen af 1300-tallet.
I 1400-tallet bliver skibene forbedret, så de kan anvendes
til oceangående godstransport, kulminerende i skibstypen
karavellen, der danner prototypen på et sejlskib indtil
sejlskibene bliver afløst af dampskibene i 1800-tallet.
(Cipolla 1985).
Middelhavshandel: Byzans og Venedig, 495-1498
Efter romerrigets deling i år 495 er det
østromerske rige, Byzans, Europas førende handelscenter.
Byzans er drivkraft i udviklingen af Europas handel, med Venedig
som mellemstation sælges Asiens luksusvarer, silke og krydderier,
til det øvrige Europa. Venedig skaber udvikling i Mellem-
og Nordeuropa, hvor fire byer bliver førende handelscentre:
Augsburg i det sydtyske område, Southampton i Sydengland,
Brügge i det belgiske/flamske område og Troyes i det
franske Champagne område. Augsburg bliver center for sølvmindrift
og Venedig køber sølvet for at bruge det til at
købe varer i Asien for. (Kellenbenz 1990). Southampton,
Brügge og Troyes bliver centre for klædehandel. (Braudel
1992).
Korstog og tempelriddere: 1099-1307
Vesteuropas handelsekspansion begynder i 1099, hvor Byzans der
er truet af tyrkisk ekspansion anmoder om hjælp til at
standse dem. Nordeuropa svarer positivt og der organiseres flere
korstog. Korstogenes ledere kommer fra handelscentrene Brügge
og Troyes, der har interesse i at kontrollere handelsvejene til
Asien. Det første korstog erobrer Jerusalem i 1099.
Det 4.korstoget i 1204 anvender Venedig til at erobre magten
over Byzans, ved at kræve at korsfarerne angriber Byzans,
som betaling for deres transport med Venedigs skibe. Venedig
og korsfarernes organisation tempelridderordenen bliver dermed
de to førende vesteuropæiske handelsmagter, der
har kontrol med handelsvejene til Asien via Middelhavets handelsruter.
I 1200-tallet får tempelridderne kontrol over handelsvejene
fra Nordeuropa til Mellemøsten over land, mens Venedig
kontrollerer søvejene. Tempelriddernes fæstninger
fungerer som Europas bankvæsen og tempelridderorden bliver
rig.
Fra middelhavshandel til europahandel, 1307-1443
I 1307 arresterer den franske konge tempelridderne for kætteri
og beslaglægger deres formue. Med den franske del af Tempelridderordenens
fald bliver handelsforbindelsen over land fra Venedig, over Augsburg
til Brügge ikke længere kontrolleret af en enkelt
magt og transporten fordyres. Som alternativ handelsrute tages
sejlruten fra Middelhavet, gennem Gibraltarstrædet til
Atlanterhavet i anvendelse, selvom Middelhavets galejskibe ikke
er egnet til sejlads på Atlanterhavet.
Kontrollen med Gibraltarstrædet bliver dermed i de kommende
århundrede af afgørende militærstrategisk
betydning for handelen mellem Nord- og Sydeuropa, ligesom kontrollen
med Brennerpasset var det tidligere.
Handelsskibene fra Venedig og Genova sejler først til
Southampton i Sydengland og køber uld, der derefter afsættes
i Brügge. I Brügges fabrikker forarbejdes ulden til
fin klæde der sælges til aristokratiet og rige borgere.
I 1300-tallet kontrollererer Venedig,
Firenze og Genova Europas handel med varer fra Asien og Afrika.
(Lane 1950). (Lopez 1972).
Korstogene mislykkedes og i 1453 erobrer tyrkerne Byzans og
får dermed kontrol med Europas handelsveje til Asien via
Middelahvet. De europæiske handelsinteresser får
dermed et øget incitament til at finde en ny handelsrute
til Asien via Atlanterhavet.
Fra europahandel til verdenshandel, 1443-1498
Genova og Portugals tempelridderorden/kristusridderorden
Initiativet til at finde en ny søvej til Indien, kommer
fra to interessegrupper, handelshuse i Genova og tempelridderordenen
i Portugal.
Genova og Columbus, 1492
I 1400-tallet bliver Genova udkonkurreret af Venedig, så
efter Genovas fald i kampen om kontrollen over Middelhavet får
handelsfolk fra Genova interesse i at finde en ny søvej
til Indien. Columbus fra Genova prøver at overbevise først
Portugal og derefter Spanien om en ny rute til Indien, tværs
over Atlanterhavet, som alternativ til en rute syd om Afrika.
Columbus afvises af Portugal, men i 1492 bliver hans ekspeditionsplan
godkendt af Spanien og han bevilliges tre skibe til ekspeditionen.
Portugal og tempelridderorden/kristusridderorden, 1443-1498
Efter den franske del af tempelridderordenens fald i 1307, tager
tempelridderordenens arvtagere i Portugal, der nu kalder sig
for kristusriddere, initiativ til at finde- og erobre kontrollen
med søvejen til Indien syd om Afrika. Portugal forhandler
sig til retten til kontrol over sejlads på Afrikas atlanterhavskyst
og opretter et søfartsakademi i Sagres omkring 1443.
Middelhavets handelsmagter var erfarne i kystsejlads, men en
ny rute til Indien via Atlanterhavskysten, syd om Afrika og gennem
det Indiske Ocean kræver en innovaton af skibsteknologien
og navigationskundskaberne. (Cipolla 1985). Det vigtigste initiativ
til den udvikling tages i Portugal, hvor kristusriddere, ledet
af deres stormester Henrik Søfareren opretter et navigations-akademi
omkring 1443 og begynder at organisere navigationøvelser
i Atlanterhavet og udvikle skibstypen karavellen. Portugiserne
starter en ekspansion ned langs Afrikas atlanterhavstkyst, hvor
de erobrer guld, slaver og elfenben. Afrikas rigdomme medfører
at Portugal for en tid koncentrerer sig om ekspansion i Afrika.
Med rigdommene fra Afrika får Portugal opsparet en formue,
der kan anvendes til den videre udforskning af søvejen
til Indien, der opdages i 1498.
Vurdering
Forskellen mellem de to initiativer til at finde søvejen
til Indien er, at Columbus repræsenterer handelsinteresser
i Genova, der ikke har adgang til Atlanterhavet, mens Kristusridderordenen
er magthavere i Portugal, der geografisk set er det bedste udgangspunkt
for sejlads til Indien syd om Afrika.
Verdenshandelens portugisisk-spanske epoke, 1500-1600
Den første epoke i verdenshandelens historie kan deles
i to faser, den første fase er portugals erobring af kontrollen
med det Indiske Ocean i den første halvdel af 1500-tallet.
Den anden fase begynder med Spaniens opdagelse af kæmpestore
sølvforekomster i Sydamerika omkring 1550. Sølvet
giver Spanien en rigdom, der bl.a. anvendes til at financiere
en militær bekæmpelse af de spirende Nordeuropæiske
handelsimperier, Holland og England.
Portugals kontrol med søvejen syd om Afrika får
Spanien til at godkende Columbus´ forslag om at nå
frem til Indien ved at sejle mod vest over Atlanterhavet. Columbus
har beregnet jordens omkreds helt forkert, men er i 1492 heldig
at opdage et nyt kontinent på vejen, der senere kaldes
for Amerika.
I 1498, opdager portugiseren Vasco da Gama søvejen
til Indien syd om Afrika og Portugal bliver rigt på import
og videresalg af peber fra Indien.
I begyndelsen af 1500-tallet besejrer Spanien indianerne i
Sydamerika og tjener på plyndringer og tributter, men deres
erobringer får først stor økonomisk betydning
fra 1550`erne, da der findes meget store sølvforkomster
i Potosi. En stor del af sølvet anvendes til at købe
varer i Kina for. Spanien opretter den første globale
handelsrute mellem Europa, Sydamerika og Asien i 1565, ruten
går fra Sevilla over Atlanterhavet til Vera Cruz, over
land til Acapulco og derefter over Stillehavet til Manila i Filippinerne.
(Kort, PDF).
Portugal og Spaniens opdagelser udvikler en global arbejdsdeling
med verdenshandel mellem Europa, Asien, Afrika og Sydamerika.
Global magtdeling mellem Portugal og Spanien: Tordesillas-traktaten
1494
I 1494 deler Portugal og Spanien
verden imellem sig med pavens velsignelse, stadfæstet i
Tordesillas-traktaten og opbygger
globale handelsruter, der gør dem til 1500-tallets to
førende handelsimperier.
Portugal tjener godt på krydderihandel og beskatning af
handelsfolk i erobrede områder i Asien. Spanien bliver
rigt på fundet af store sølvforekomster i Amerika.
I 1580 får Spanien kontrol over Portugal og bliver dermed
det første verdensimperium.
Magtforskydning fra Sydeuropa til Nordeuropa: 1565-1588
Tordesillas-traktaten anerkendes
ikke i Nordeuropa, der med reformationen i 1500-tallet reagerer
ved at udfordre det katolske Sydeuropas monopol på verdenshandelen.
Holland er under spansk overherredømme, men indleder i
1565 et oprør der støttes af England. I 1588 sender
Spanien den spanske armada mod England og landtropper mod Holland
for at bevare sit herredømme, men lider nederlag. (Parker
2000).
Magtforskydning fra Spanien til Holland: 1588-1672
Hollands frigørelse fra
spansk overherredømme og innovativ skibsbygning medfører
at Holland bliver det næste førende handelsimperium
i begyndelsen af 1600-tallet. Amsterdam bliver den førende
handelsby og finanscenter. Hollands rige handelsimperium udfordres
af Frankrig og England, der i 1600-tallet reagerer med at opbygge
statsstøttet handelsvirksomhed for at kunne konkurrere
med Holland.
Magtforskydning fra Holland til Frankrig og England: 1672-1715
I 1672 angriber Frankrig Holland,
med Englands godkendelse i en hemmelig traktat. Frankrig erobrer
dele af Holland, men oppositionen i England
sympatiserer med Holland og i 1688 invaderer Holland England
og gennemfører med oppositionen en revolution, som de
kalder for "the glorious revolution". Revolutionen
allierer Holland og England mod Frankrig der nu bliver trængt
tilbage. Frankrig og England bliver 1700-tallets to supermagter,
der kæmper om kontrol med verdenshandelen i Nordamerika
og Indien, samtidig med at de trænger de tidligere handelsmagter
tilbage. Rivaliseringen slutter med Englands sejr i 1815 i Napoleonskrigene.
Magtforskydning fra Frankrig til England: 1715-1815
1700-tallet er præget af Frankrig og Englands kampe om
verdensherredømmet. Frankrigs handelsimperium trænges
tilbage i 7-årskrigen, 1756–1763 og efter Napoleonskrigene
slutter med Napoleons nederlag i slaget ved Waterloo i 1815 kontrollerer
England verdenshandelen.
Pax Britannica, 100-årsfreden: 1815-1914
England kontrollerer verdenshandelen fra 1815 indtil den 1.verdenskrig
begynder i 1914, hvor England udfordres af Tyskland. (Polanyi).
I 1800-tallet giver den industrielle revolution i England store
militære fordele og England udvider sine imperialistiske
erobringer.
Magtforskydning fra England til USA: 1914-1944
England og USAs forsoning -The great rapprochement
I 1890`erne bliver Englands industriproduktion og dermed potentielle
militære styrke overhalet af Tysklands og USAs. England
har ikke styrke til at holde begge de to store udfordrere tilbage
og vælger at give efter for USAs krav om kontrol over Sydamerika,
for at kunne koncentrere sin militærmagt om at blokere
for Tysklands ekspansion. Derudover har England bidraget til
USAs industrialisering med store lån, så de to lande
er blever knyttet financielt sammen i et nyt finansborgerskab
ledet af J.P. Morgan`s bank, der reelt fungerer som en privat
statsbank, ligesom Bank of England. (Brandeis 1914). Lederne
i begge lande er enige om at verdenshandelen skal financieres
via en guldfod,.
USA
I USA er infrastrukturen færdigudviklet med jernbaner og
storkapitalen, organiseret i det republikanske parti, ønsker
nu en global ekspansion. Alfred Mahan udvikler en offensiv flådestrategi,
der baseret på erfaringerne fra Englands søherredømme,
anbefaler bygning af store slagskibe, (Mahan 1890). I 1898 indleder
USA en krig mod Spaniens kolonier Cuba og Filippinerne der erobres.
Alliancen mellem England og USA præger hele 1900-tallet,
hvor først Tyskland nedkæmpes i to verdenskrige
og derefter Sovjetunionen i den kolde krig.
De to verdenskrige mellem England og Tyskland svækker
England og i perioden mellem den 1.- og 2.verdenskrig bliver
USA den førende handelsmagt og
dollaren bliver verdens handelsvaluta ved Bretton
Woods konferencen i 1944.
USA og Sovjetunionen kæmper om verdensherredømmet
i den kolde krig, fra den 2.verdenskrigs slutning i 1945 til
1989 hvor Sovjetblokken opløses.
Magtforskydning fra USA mod globalisering eller regionalisering
Med Sovjetblokken opløsning i 1989 er USA den eneste
supermagt og sandsynligheden for flere verdenskrige er dermed
kraftigt reduceret.
Alle betydende lande samarbejder i verdenshandelsorganisationen,
World trade organisation, WTO, og nogle forskere mener derfor
at verden befinder sig i en globaliseringsproces, mens andre
forskere mener at handelssamarbejdet vokser mere i store regioner
og derfor forudser en regionalisering, frem for globalisering.
(Held et al. 1999). |
