|
Søslag Danmark England.
Maleri af Eckersberg.
|
|
Christian IV: 1577-1648.
Søn af Frederik 2. og dronning Sophie af Mecklenburg.
Han krones til konge i 1596.
Maleri af Pieter Isaacsz 1610.
kilde: www.riksarkivet.no...
Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot.
Byplanlægning
Christian IV tager initiativ til etablering af de funktioner,
der kan gøre København til et førende handelscenter,
der kan konkurrere med Holland. bl.a.: havnefaciliteter, handelsbygning
og støtte til forbedring af navigation ved udvikling af
astronomien.
1: Havnefaciliteter: Holmen.
2: Handelscenter: Børsen.
3: Astronomi: Rundetårn. |
|
Børsen i København.
I 1620 begynder opførelsen af Børsen inspireret
af hollandsk renæssancestil.
Bygningen fungere først med butikker, lager og kontorer.
I 1857 bliver bygningen indrettet til en moderne børs
af arkitekten H.C. Stilling. |
|
Christian IV besøger Tycho Brahe i 1592. Maleri af
Eckersberg, 1831.
Tycho Brahe foreslår at han skal undervise i navigation
og kongen modtagr et mekanisk "planetarium".
Uranienborg og Stjerneborg.
I 1576 fik Tycho Brahe øen Hven af Frederik II til at
bygge bolig og observatorium, Uranienborg og Stjerneborg
I 1592 besøgte den 15-årige Christian IV Uranienborg,
men fem år senere blev uenighed mellem Christian IV og
Tycho Brahe årsag til at Tycho Brahe bliver forvist.
I 1637 påbegyndes bygningen af et nyt observatorium, Rundetaarns
Observatorie. |
|
Tycho Brahe biografi.
I 1569 studerer og forsker Tycho Brahe i Augsburg, der på
det tidspunkt er en af Europas førende handelsbyer samtidig
med Venedig og Antwerben.
I 1571 flytter Tycho ind på Herrevad, der har et astronomisk
observatorium. Erfaringerne herfra anvendes ved bygningen af
Uraniborg i 1576.
I 1601 dør Tycho Brahe og han begraves i Prag. På
gravstenen er skrevet på latin, oversat til dansk:"
Hverken magt eller rigdom, men kun kunstens og videnskabens
vælde består."
rundetaarn.dk/dansk... |
|
Danmarks handelsimperium
|
Merkantalistisk handelspolitik
Hollands handelssucces får Danmark til at reagere med at
oprette et Dansk Østindisk Kompagni i 1616, der er inspireret
af det hollandske kompani (VOC). I 1620 får Danmark lov
til at oprette en handelsstation i Trankebar på Indiens
sydøstkyst, i en alliance med den lokale fyrste, der ønsker
en modvægt mod Portugal.
Financieringen af det danske handelsimperiums opkomst foregår
bl.a. ved Hollands betaling af øresundstold, idet søhandelsruten
gennem Øresund har stor økonomisk betydning for
Holland, der forsynes mod korn og tømmer fra østersøområdet.
(Petersen 1983:295). (Tielhof 2002).
Det spirende danske handelsimperiums ekspansionen bliver hurtigt
blokeret af Holland, der beslutter at hjælpe Sverige med
at erobre halvdelen af Danmark. Det Dansk-norske rige kontrollerer
Sveriges mulighed for at sejle ud på verdenshavene, så
opbygningen af et svensk handelsimperium krævede at svenskerne
eliminerede Danmarks kontrol med Øresund. Sverige har
her en fællesinteresse med Holland, der gerne vil undgå
at betale øresundstold.
I 1659 bestemmer en alliance mellem Holland og England, med
støtte fra Frankrig, hvordan herredømmet over Øresund
og Østersøen skal varetages, i den tredje Haagerkoncert
25 juli 1659. (Lauring 1980:109).
Danmarks Østindiske Kompagni
Organiseringen af Danmarks Østindiske Kompagni bliver
inspireret ud fra det hollandske kompagni, VOC, men regnskabsførelsen
er bedre i det danske kompagni, fordi VOC ikke har kostprisberegning.
(Glamann 1958:316-7).
I 1732 bliver Danmarks handel med Indien reorganiseret med oprettelsen
af Dansk Asiatisk kompagni. (Feldbæk 1969:9). I 1732 bliver
Danmarks handel med Indien reorganiseret med oprettelsen af Dansk
Asiatisk Kompagni. (Feldbæk 1969:9).
Trankebar er dansk indtil kolonien sælges til Englands
Østindiske Kompagni i 1845. (Feldbæk 1969:9).
I 1916 køber USA Dansk Vestindien. (UM). |
|
Referencer: Danmarks handelsimperiums opkomst, storhedstid
og fald
|
Christensen, A.E. red. 1982: Danmarks historie. Bind 4: Feldbæk,
Ole. |
Bregnsbo og Jensen 2005: Det danske imperium. Brøndum
Aschehoug.
Anmeldelse: historie-online.dk/nyt ... |
Due Nielsen, Carsten, Ole Feldbæk, Nikolaj Petersen 2001:
Dansk udenrigspolitiks historie. Bind 1. Kbh.:
Danmarks Nationalleksikon. |
Engberg, Lars 1974: De så det ske: Englandskrigene 1801-14.
København. |
Findlay, Ronald & Kevin O'Rourke 2007: Power and Plenty:
Trade, War, and the World Economy in the Second Millennium. Princeton.
(PDF). |
Feldbæk, Ole 1969: India trade under the Danish Flag 1772-1808.
Studentlitteratur. |
Feldbæk, Ole (ed.) 1991: Dansk identitetshistorie, 1-4.
Kbh.: Reitzel 1991-92. |
Glamann, Kristof 1958: Dutch Asiatic trade, 1620-1740. CPH.
Side 314-322, danish summery. |
Hornby, Ove. 1980. Kolonierne i Vestindien. Kbh: Politiken |
Jespersen, Knud J. V:, For dyd, tro tjeneste og mandige bedrifter.
De danske ridderordner og enevældens rangdelte samfund.
Fra Korsridder til Ridderkors. Elefantordenens og Dannebrogordenens
historie , Bencard, Mogens, og Tage Kaarsted (Odense 1993) 57-102. |
Lauring, Palle 1980: Svenskekrige og enevoldsmagt (1648-1683).
Kbh. |
Lind, Gunner 1996: Gamle patrioter. Om kærlighed til fædrelandet
i 1600-tallets Danmark. Søfart. Politik. Identitet. Tilegnet
Ole Feldbæk. Handels- & Søfartsmuseet på
Kronborg. Søhistoriske Skrifter 19, Jeppesen, Hans et
al. (Viborg 1996) 91-116. |
Lockhart, Paul Douglas 2007: Denmark, 1513-1660: The Rise and
Decline of a Renaissance Monarchy. Oxford University Press. (GB). |
Petersen, Erling Ladewig 1983: Skandinavien og de europæiske
kapitalmarkeder 1550-1650. Side 287-300 i Ole Feldbæk og
Niels Thomsen red.: Festskrift til Kristof Glamann. Odense Universitetsforlag. |
Steensgaard, Niels 1983: Undervejs til et overblik. Nogle betragtninger
over den sidste menneskealders studier i asiatisk handelshistorie.
Side 301-314 i Ole Feldbæk og Niels Thomsen red.: Festskrift
til Kristof Glamann. Odense Universitetsforlag.
Om opgøret med eurocentrismen i dansk historieforskning,
med K.Glamann som pioneer, der inspireret af antikolonialistiske
bevægelser og engelske historikere gør op med eurocentrismen. |
Tamm, Ditlev 1987: Christian den fjerdes kanslere. Kbh. |
Tielhof, Milja van 2002: The 'mother of All Trades': The Baltic
Grain Trade in Amsterdam from the Late Sixteenth to the Early
Nineteenth Century. (GB).
Review: eh.net/bookreviews/library/0666. |
|
|
Danmark i krig mod Sverige.
Slaget i Øresund den 29. oktober 1658.
(Tegning af Willem van der Velde. Kilde: Orlogsmuseets arkiv) |
|
1658: Sveriges hær går over det isbelagte Storebælt
og angriber Sjælland.
Sverige vinder krigen og tvinger i Roskildefreden Danmark til
at at afstå Skåne, Halland, Blekinge, Bohuslen, Trondheim
og Bornholm.
Krigen genoptages senere på året og Danmark generobrer
Bornholm. |
|
Slaget i Køge Bugt den 1. juli 1677, Admiral Niels Juel
besejrer den svenske flåde.
(Maleri af Viggo Faurholt, Orlogsmuseets arkiv). |
|
Englænderne sejler med den erobrede danske flåde
den 21.oktober 1807.
(Engberg 1974:135). |
|