Det hollandske handelsimperiums historie indledes under Spaniens overherredømme. I 1565 begynder hollænderne at organisere et oprør mod Spanien og den spanske hær trænges ud af Holland. Frihedskrigens vendepunkt er slaget om Leiden. I 1579 slutter Nederlandenes syv nordlige provinser sig sammen i Utrecht-unionen.
Holland er den største af de syv provinser og navnet Holland anvendes her som betegnelse for alle syv provinser.
Hollands sejr over Spanien medfører at Holland får kontrol med indsejlingen til Antwerben og Amsterdam bliver den næste førende handelsby.

Oprindelig akkumulation
Det hollandske handelsimperiums økonomiske grundlag begynder med hollændernes erobring af Østersøhandelen. I midten af 1400-tallet begynder hollænderne at udkonkurrere Hanseaterne. Der handles med korn, fisk, salt og tømmer.

Politik og økonomi
I 1477 bliver de hollandske byer tildelt et selvstændigheds privilegie i aftalen "Het groot Privilegie" med hertuginde Marie.

I midten af 1500-tallet styrkes hollænderne økonomisk gennem effektive handelsskibe og politisk gennem ægteskabsalliancer. Hollænderne kontrollerer over halvdelen af skibstransporten gennem Øresund. Handelsskibenes skippere er ofte parthavere og dermed interesseret i salg af lasten.

I 1556 deles Habsburgernes besiddelser og Karl V`s søn Philip II får Spanien og Nederlandene. I 1559 indsætter Philip II Margrethe af Parma som statholder og opretter et statsråd med blandt andre grev Hoorn og Vilhelm af Oranien.

Geopolitik
Tyrkernes fremrykning i Middelhavet truer Spaniens kornforsyninger fra det italienske område og Philip II vælger at øge beskatningen af hollænderne for at financiere en flåde der kan blokere Tyrkernes fremmarch. Hollænderne protesterer over den øgede skattebyrde og indleder en frihedskamp.

Kultur, politik og økonomi
Som lutheranerne i Tyskland afviser Calvinisterne i Holland den katolske kirke og i Nordeuropa opstår en protestantisk bevægelse der gør oprør mod den katolske kirke.

Determinationsteori
Max Weber mener den protestantiske etik, med at spare op og investere i virksomhedsudvikling, frem for katedraler som katolikkerne gør, er en vigig faktor for kapitalismens gennembrud i Nordvesteuropa.
Max Webers`s protestantisme-tese. debatteres stadig.

Hollands frihedskamp mod Spanien.
Philip II strammer efterhånden grebet om Nederlandene og i 1565 overrækker en gruppe adelsfolk et bønskrift til Margrethe af Parma om at overholde de nederlandske frihedsrettigheder. (Se 1477). Philip II`s regering tager ikke hensyn til bønskriftet, men gør sig tværtimod lystige over bønskriftet og kalder dem nedsættende for tiggere. (Geufere). Gruppen af adelsfolk organiserer nu et politisk parti og antager i trods mod spanierne navnet "Tiggerpartiet". Tiggerpartiet organiserer opstande, men svækkes af interne konflikter. Tiggerpartiets flådeafdeling får i 1568 hjælp fra den fransk huguenot admiral Caspar de Coligny.

I 1572 tvinger Spanien England til at lukke sine havne for sø-tiggerne, hvilken medfører at de vender hjem og erobrer den hollandske havneby Briel og dermed starter en oprørsbølge. Hollænderne befrier nederlandenes nordlige provinser og erobrer flod-indsejlingen til Antwerben der giver dem kontrol med spaniernes vigtigste handelshavn i Nordeuropa. Holland og Zeeland anerkender William som statholder. I frihedskampens første regulære søslag besejrer hollænderne en spansk eskadre på 30 orlogsskibe. I 1574 lider hollænderne et alvorligt nederlag ved Mookerheide, men Vilhelm af Oranien tager revance ved at åbne digerne fra nordsøen og lader en springflod drukne den spanske belejringshær foran Leiden og sø-tiggerne sejler helt ind til den udsultede by. Leidens befrielse bliver frihedskrigens vendepunkt. Hollands erobring af indsejlingen til Antwerben medfører at Amsterdam overtager Antwerbens handel med luksusvarer.

I 1609 indgår Spanien og Holland våbenhvile.

Utrecht-unionen
I 1579 slutter Nederlandenes syv nordlige provinser sig sammen i Utrecht-unionen og danner reelt staten Holland. Nederlandenes sydprovinser danner en union i Arres og slutter fred med den spanske statholder Farnese. Holland erklærer sig uafhængigt af Spanien i 1581.

I 1585 griber England aktivt ind i Nederlandene og opfordrer Danmark til en anti-spansk koalitation. England sender tropper til Holland. Spanien reagerer ved at organisere den spanske armada med henblik på at knægte Holland og England. Armadaen sendes asted i 1588, men den lider nederlag. Krigen mellem Spanien og England blever den hollandske stats redning.

Handelsekspansion
I 1594 organiseres Hollands Asiens-handel i mindre kompagnier. Ni hollandske købmænd financierer "De Fjerne Landes Kompagni" i Amsterdam og sender en flåde på 4 skibe mod Indonesien efter krydderier. I 1597 vender tre skibe tilbage med en beskeden last af pebber fra Bantam i Indonesien, men lastens værdi er alligevel højere end ekspeditionens udgifter. I juli 1599 vender en ny flåde hjem med en kostbar last af krydderier, der giver investorerne et afkast på over 100%, Amsterdams klokker kimede af fryd.

Hollænderne konstruere en hurtigere og mindre mandskabskrævende skibstype kaldet for en "fløjte". Fløjten sætter hollænderne i stand til at udkonkurrere rivaliserende lande på grund af billigere fragtrater.

I 1596 opretter Holland en handelsstation ved Palembang på Sumatra i Indonesien hvor de kommer i konflikt med portugiserne. I 1599 begynder hollænderne at angribe spansk skibstransport. År 1600 når hollænderne frem til Japan.

Hollands Østasiatiske Kompagni, VOC:
For at undgå intern hollandsk rivalisering fusioner Holland sine asiatiske handelskompagnier i Vereenigde Ost-Indische Compagnie, VOC, år 1602 det tildeles et monopol.
VOC er det første verdensomspændende handelskompagni. Kompagniet ledes af 6 regionale kamre, og et direktorrat, Heeren XVII. VOC får fuldmagt til at føre krig, slutte traktater og indgå alliancer. Dermed bliver VOC en stat i staten. VOC udvider sin regnskabsystem for bedre at kunne kontrollere, at der ikke bedrages af de udsendte ledere i Asien.

Hollands ekspansion
I 1605 erobrer Holland (VOC) Amboina og fordriver portugiserne fra Molukkerne. Fra denne base drager hollænderne ud for at erobre den komplette kontrol med krydderihandelen.

I 1606 Får Holland handelsprivilegier i Japan. I 1607 søger Holland at erobre Mocambique for at sikre søvejen til Indien, da dette ikke lykkedes bliver Kap det Gode Håb et muligt alternativ. I 1609 erobrer Holland Jakarta (Batavia) og der indgås en 12-års våbenhvile med Spanien. Jakarta gøres til center for Hollands Asiens-handel.

Hollands storhedstid

Kort over Hollands handelsruter år 1650.

Hollands fald
Fra 1665 begynder Holland at blive trængt tilbage af England i tre søkrige og i 1672 angriber Frankrig fra landsiden.

Holland mod England
I 1665 begynder den engelske flåde at angribe Holland. (Den 1.Hollandsk-engelske krig). (1665-1667: den 2.Hollandsk-engelske krig). (1672: den 3.Hollandsk-engelske krig).

Holland mod Frankrig
I 1672 invaderer Frankrig Holland. I 1688 allierer Holland sig med England mod Frankrig frem til 1715.

Frankrig og England begynder nu at blive de førende handelsmagter og deres rivalisering kommer til at præge perioden frem til Napoleons nederlag i 1815. Se Frankrig og England.