Verdenshandelens oprindelse begynder i det italienske område der er præget af rivaliserende bystater med Venedig, Genova og Firenze, som de førende handelsmagter. I 1204 får Venedig kontrol over Konstantinopel/Byzans og bliver den førende handelsmagt i det østlige Middelhav.

Korstoge
I 1082 får Venedig skattefordele i Byzans mod at give flåde-ydelser. I 1095 beslutter pave Urban II at alliere sig med Byzans mod de fremrykkende seldsjukker og det 1.korstog planlægges og erobrer Jerusalem i 1099.
De hjemvendende korsfarere har fået smag for krydret mad og efterspørgslen efter Asiens krydderier vokser.
I 1123 besejrer Venedigs flåde ægypterne i slaget ved Ascalon og tvinger Byzans til at give handelsprivilegier. I 1143 dannes "De vise mænds råd", Consilium Sapientium, ledet af en doge.

Markedspladser
I 1100-tallet opstår der store markedspladser i det franske område i provinserne Champagne og Brie. Især i byerne Paris, Lagny, Troyes og Bar-Sur-Aube. Tekstiler fra nordvesteuropa bliver udvekslet med krydderier og andre luksusvarer. (Van der Wee 1990:16).

Venedigs ekspansion
I 1167 slutter de norditalienske byer sig sammen i det Lombardiske Forbund, som besejrer Frederik I Barbarrossa ved Legano nær Milano. Der sluttes fred i Constanz i 1183. I 1201 betaler det 4.korstog, ledet af grev Geoffroy de Villehardouin af Champagne Venedig 20.000 kilo sølv for transporten til mellemøsten. I 1203 angriber og besejrer korstoget Konstantinopel/Byzans og byttet deles mellem Venedig og korsridderne.
Med kontrol over Konstantinopel bliver Venedigs den førende magt i det østlige Middelhav.

Genovas ekspansion
Champagne-markedspladserne begynder at blive udkonkurreret af Genova, der omkring 1261 opretter en sejlrute gennem Gibraltar-strædet til Brügge og Southhampton. (Modelski & Thompson 1996:181 og 195). (Braudel).
I 1402 giver Kong Henry IV handelsfolk fra Genova tilladelse til at sælge deres varer i Southhampton.

I 1240 får Venedig kontrol over Po-sletten og dermed en del af handelsvejene til Frankrig og fæstningen Macramò.bygges i 1258.
I 1242-1255 indfører Venedig maritime regler for skibsejere, kaptajner, besætning, søfarende handelsfolk og datoer for afsendelse af konvojer ("mude").
I 1252 begynde Genova og Firenze at støbe guldmønter. Guldet kommer især fra de Nordafrikanske markeder.
Venedigs ekspansion blokeres af den anden store Norditalienske bystat Genova.

Venedig og Genova rivaliserer om magten over
Middelhavet og der udkæmpes 4 krige: 1257-1381

1257-1270: Den 1.krig Venedig-Genova:
Venedig vinder i starten, men i 1261 indgår Genova en alliance med Byzans, Nymphaion-traktat og de erobrer Konstantinopel. Der sluttes fred i 1270.

1294-1299: Den 2.krig Venedig-Genova:
Rivalisering om handelen i Sortehavet. I 1284 vinder Genova slaget ved havnebyen Laiazzo, som var blevet den vigtigste havneby efter korsredderbyerne var faldet. Genova vinder igen slaget ved Curzola (1298), men deres tab er så store at de ikke kan følge op på sejren.

I 1308 styrker Venedig sin kontrol over PO-vandvejen ved at bliver herrer over Ferrara. Venedigs doge Pietro Gradenigo udnytter en intern arvestrid i Ferrara. Paven fordømmer Venedigs ekspansion med et edikt, og dogen søges snigmyrdet i 1310, ediktet ophæves igen i 1313.
Der planlægges en vandvej til at forbinde floderne PO og Adige.

Venedigs flådehavn, Arsenalet

Venedig har Europas største flådebase, Arsenalet. Omkring år 1300 bliver galej-skibstypen forbedret og cog`en udvikles. Udover skibsbyggernes (Arsenalotti) arbejde produceres der også glas, klæder og lædervarer.
Dante (1265-1321) henter inspiration fra Arsenalet til Den guddommelig komedie. Canto XXI skrevet 1300-1321. (Arsenalet er et tyrkisk låneord).

I 1329 bliver statens galejer auktioneret ud.
Der sejles til Brügge, Alexandria, Konstantinopel m.m.

1350-1355: Den 3.krig Venedig-Genova:
Rivalisering om handelen i Sortehavet. Venedig allierer sig med Katalonien (Spanien).
Venedig besejrer Genovas flåde med admiral Marco Ruzzini en del af Genovas flåde. Der er hårde kampe om Bosphorus-strædet i vinteren 1352. I 1353 vinder Venedig en stor sejr ved Alghero.
Der anvendes mange lejesoldater på grund af pesten i 1348 hvor 3/5 af befolkningen dør.
Genova er internt splittet og underkaster sig fyrsten af Milan, Giovanni Visconti, som formulerer et kompromis i 1355.
I Venedig forsøger dogen Marino Falier at indføre diktatur og han halshugges i 1355. (I doge portrætsamlingen i Hall of the Maggior Consiglio er hans plads dækket af et sort klæde).
Efter fredsaftalen i 1355 kan Venedig bekæmpe ungarernes ekspansion.

1378-1381: Den 4.krig Venedig-Genova og The war of Chioggia:
Krigen begynder i rivaliseringen om kontrol med øen Tenedos der er velegnet til at kontrollere søveje der anvendtes af begge parter.
Venedigs admiral Vittor Pisani vinder først i slaget ved Anzio, men i 1379 lokker Genova ham i en fælde. I 1379 erobrer Genova Chioggia og Venedigs selvstængighed er truet, men i 1380 får Venedig igen kontrol over Adriaterhavet. (Engelsk tekst om slaget).

Handelsruterne mod nord
I 1388 begynder Venedig at styrke sin indflydelse over kontrollen med handelsvejene over land mod nord. I 1388 indgår Venedig en alliance med Visconti mod Treviso der overgiver sig i 1389.
I 1405 besejrer Venedig Padua and Verona.

I 1439 transporterer Venedig seks galejskibe over land til gardasøen trukket af over 2000 okser. Fredsslutning i Cremona 1441.

Krigene i Lombardiet slutter med freden i Lodi in 1454. Venedig, Milan, Firenze og Neapel under pavens lederskab.

Venedigs nedgang
Tyrkisk, Fransk- og spansk ekspansion og Portugals opdagelse af søvejen til Indien som billigør transporten af varer fra Asien til europa.

Tyrkisk ekspansion
I 1453 erobrer tyrkerne Byzans og de får dermed kontrol over krydderihandelen, det giver europæerne et incitament til at finde søvejen til Indien. 1 1463 erobrer tyrkerne Venedigs Argos fæstning ved et overraskelsesangreb og i 1470 basen Negropont. I 1470`erne samarbejder Venedig med Iran, men Tyrkerne slår Iran tilbage i 1472-74. I 1479 må Venedig indgå en ydmygende fredsaftale og betale tyrkerne en tribut på 10.000 dukater om året.
Mehmed`s død bringer krise hos tyrkerne og Venedig undgår at betale tribut og toldsatsen sænkes fra 5 til 4 %. I 1499 overgiver Venedig baserne i Lepanto, Modon, og Corone til tyrkerne.

Kort over Venedigs handelsruter omkring år 1500.

Spansk og fransk ekspansion
I 1509 bliver Venedig besejret af en alliance mellem Frankrig, Spanien og Pavestaten. (The League of Cambrai, 1508-17).
Venedig bliver trængt tilbage af Spanien og Tyrkerne.
Frankrig får kontrol over Milan i 1500 og Spanien får kontrol over Milan i 1535 til omkring 1735.

En ny handelsrute, søvejen til Indien
Kampen om kontrollen med søvejene i Middelhavet bliver i 1499 mindre betydningsfuld for krydderihandelen, da Portugal med initiativ og sin centrale geografiske placering ved Atlanterhavet, finder søvejen til Indien. Portugal bliver den næste førende handelsmagt.