Forskerne kan deles i tre grupper, alt efter hvor fremskreden de mener globaliseringsprocessen er:
1: Nationalstatsteorien mener nationalstaterne stadigvæk er suveræne. 2: Regionaliseringsteoreien mener verden er i færd med at blive delt op i tre rivaliserende regioner styret af henholdsvis USA, EU og Japan. 3: Globaliseringsteorien mener nationalstaterne allerede er blevet underlagt globale kræfter.

Fremtidsteori
Spørgsmålet er her hvorvidt USAs magt svækkes på længere sigt og en ny førende handelsmagt er på vej frem.

Samfundsforskerne er ikke enige om man kan karakterisere vor tid som globalisering, regionalisering eller en forsættelse af nationalstatstrukturen med en svag politisk overbygning, men USA`s erobring af Irak i den 2.Irak krig har demonstreret at USA og England er i stand til at gennemtvinge deres vilje mod de øvrige stormagter: Frankrig, Rusland og Kina. USA er dermed den eneste globale magt. (Sklair, L. 1999).

Globaliseringsteori:
Denne udvikling har fået nogle samfundsforskere til at tale om en globaliseringsproces forstået på den måde, at den internationale arbejdsdeling og det politiske samarbejde har nået et udviklingsstade hvor en 3.verdenskrig ikke længere er sandsynlig. Selvom der stadig er mange lokale krige kan man tale om en globaliseringsproces i den forstand at alle større magter samarbejder om fælles handelsregler i World Trade Organisation (WTO).

Sovjetunionens opløsning har medført en periode med regional tilpasning til den nye geopolitiske situation og det er forklaringen på en del af de regionale krige.

Regionaliseringsteori:
En anden teori er regionaliseringsteorien der mener verden er ved at blive opdelt i tre rivaliserende regioner, Nordamerika, EU og Østasien.
Kan f.eks. handelskrigen mellem USA og EU samt EU`s kritik af USA`s mellemøstpolitik tolkes som skridt i retning af en regional EU-blok?

Nationalstatsteori:
Nationalstaten er stadig den væsentligste aktør, de internationale institutioner er kun svage statslige overbygninger uden reel magt.
Folkeforbundets manglende evne til at forhindre den 2.verdenskrig er et eksempel på en svag overnational institution.
USAs præsident Bush har meldt ud at USA står over FN.