Krigens årsager
Fransk kolonipoliti og USA`s udenrigspolitik, mellem isolationisme  og ekspansion

Vietnamkrigen begynder reelt umiddelbart efter den 2.verdenskrigs slutning. Japans ekspansion i Østasien svækkede det franske kolonirige i Vietnam og efter japans nederlag i 1945 kontrollerer kommunistiske partisaner store dele af Nordvietna.

Vietnamkrigen kan deles i to faser, hvor den 1.fase er Nordvietnams krig mod Frankrig 1945-1954 og den 2.fase er Nordvietnams krig mod USA i perioden 1955-1975.

Vietnamkrigen begynder som en antikolonialistisk krig, men blever hurtigt en den af "Den kolde krig".

Krigens årsager, den franske fase 1945-1954

Frankrig havde flere formål med sin kolonikrig. Først og fremmest at udrydde befrielsesbevægelsen Viet Minh. For det andet at omdanne kolonikrigen til en borgerkrig mellem kejser Bao Dais regime, som Frankrig havde genindsat, og Viet Minh bevægelsen. For det tredje at bringe krigen ind i den kolde krigs mønster, hvor krigen var et anti-kommunistisk korstog. Efter udbruddet af Korea-krigen i juni 1950 blev den sidste målsætning den dominerende.

I foråret 1954 lykkedes det Viet Minh at erobre den franske hovedbase Dien Bien Phu, og herefter blev der indledt forhandlinger i Genève for at løse det vietnamesiske problem.

Frankrig havde appelleret til USA om direkte støtte for at knække guerillastyrkerne, men selv om USA i vid udstrækning støttede den franske krig i perioden 1950-54, så nægtede USA at gribe direkte ind. Frankrig havde forsøgt at opbygge en modbevægelse mod Viet Minh, men ledende nationalister som Ngo Dinh Diem ønskede også uafhængighed af Frankrig. Det er sandsynligt, at Viet Minh uden større modstand kunne have erobret hele Vietnam efter den franske kapitulation i Dien Bien Phu. Og det er også sandsynligt, at Ho Chi Minh blev presset både af Sovjetunionen og Kina til at gå med til våbenhvile og forhandlinger.

I følge Genève-aftalen i sommeren 1954 - hvor også Kina og Sovjetunionen deltog, foruden USA - blev Vietnam midlertidigt delt i to zoner langs den 17. breddegrad. Den sydlige zone - Sydvietnam - skulle administreres af den franske marionetregering i Saigon, den nordlige - Nordvietnam - af Viet Minh regeringen i Hanoi. Inden for to år skulle der afholdes en folkeafstemning, som skulle føre til genforening af de to zoner.
USA havde hele tiden været negativt indstillet til Genève-aftalen og underskrev den derfor ikke. Man frygtede de politiske konsekvenserne af at underskrive en aftale om overdragelsen af 13 millioner mennesker til kommunistisk herredømme, og ønskede at stå frit med hensyn til fremtidige løsninger. Allerede i januar 1954 var USA's regering begyndt at planlægge en politik, som skulle sikre Sydøstasien efter en forhandlingsløsning, hvor Ho Chi Minh fik den nordlige del af Vietnam. Med Genève-aftalen var den tidligere kolonimagt Frankrig ude af spillet,

Krigens årsager, den amerikanske fase 1955-1965-1975

Fra 1955-1965 optrappes USAs engagement i Vietnam og 1965-1975 foregår de væsentligste krigshandlinger

Dominoteorien, USAs begrundelse for interventionen i Vietnam
I USA frygter man at kommunismen vil brede sig efter den kommunistiske revolution i Kina i 1949, Cuba, Nordkorea, Nordvietnam hvorefter flere lande "vil falde" til kommunismen som dominobrikker. Det var denne udviklingsproces USA ønskede at stoppe med sin massive støtte til Sydvietnam.

Eskalationen af USA's involvering kan tilskrives flere faktorer, men den dominerende opfattelse i dag er, at de forskellige administrationer i USA ikke ville miste troværdighed overfor andre svage allierede ved at lade Sydvietnam falde til kommunisterne. (http://www.davifo.dk/VNkrig1.htm).

Dominoteorien fremført af General Maxwell Taylor i 1966:
Senatshøring: Senate Foreign Relations Committee – Hearings Eighty-ninth Congress, Second session
Interview: "Senator LONG. Are you of the opinion, General, that if we do not resist Communist aggression here, we are going to have to resist it somewhere closer to home?" http://vietnam.vassar.edu/ladrang05.html.